Vi, der har drivhus, ved, hvor varmt der kan blive derinde. På en solrig dag kan der blive op mod 50 grader, hvis man ikke har åbnet døre eller vinduer i drivhuset. Det er naturligvis skadeligt for planterne.
Tænk på det, hvis du planlægger at anskaffe et drivhus. Drivhuse har vinduer i taget.
Antallet afhænger af, hvor stort drivhuset er. Man kan tilvælge flere tagvinduer, når man bestiller drivhuset, men til de fleste af vores modeller kan man også tilkøbe dem senere.
Tagvinduerne skal ikke placeres centreret over for hinanden, men sidde forskudt for at få bedre luftcirkulation.
Hvis du har et drivhus på mur, skal der placeres ventiler i muren. Det er en stor fordel for luftcirkulationen i drivhuset.
Mængden af kondens indvendigt på ruderne nedsættes også, jo mere cirkulation du får i drivhuset.
Et drivhus med glas hele vejen ned til jorden kan ikke få den form for ventilation. Der må man i stedet have døren åben. Man kan også vælge at have et vindue i siden modsat døren, det giver også luftcirkulation.
Tagvinduerne kan desuden fås med automatiske vinduesåbnere. De findes ikke til døre eller sidevinduer.
Skriv et svar