Årets sidste blogindlæg, det virker mærkeligt, at et år kan gå så utrolig hurtigt. Da jeg var barn og hørte voksne sige “tiden går bare hurtigere og hurtigere for hvert år, der går, men jeg bliver ikke en dag ældre”, tænkte jeg, at de godt nok var mærkelige. Tiden går jo med nøjagtig samme hastighed hele tiden, og desuden er et år en evighed. Det tænker jeg ikke længere, for nu siger jeg det samme… tiden går virkelig hurtigere og hurtigere for hvert år.
Jeg synes ikke, det er lige så sjovt at se tilbage som at se fremad. Men det er nødvendigt for at kunne udnytte sine erfaringer i fremtiden. Hvordan var 2021 så egentlig? Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Hvordan blev afgrøderne, og hvorfor?
Mit år begyndte med kulde. Det var så koldt, og der var utrolig meget sne, som desuden blev liggende længe. Det er usædvanligt og overraskende for mig, som bor i det sydlige Sverige. Derfor var jeg heller ikke motiveret til at begynde at dyrke før ret sent. Jeg fik mere tid til bare at nyde drivhuset, og det var jeg glad for. Det blev lidt stressende at dyrke rød peber og chili og derfor blev det en sen høst.
Min og Hannas podcast går bedre end nogensinde, og vi har fået mange nye lyttere. Tænk, at vi kan sidde og tale med hinanden i timevis, og folk synes, det er interessant og lærerigt. Det skulle lærerne i skolen have vidst dengang, de forgæves prøvede at tysse på mig. Hvis jeg havde vidst, at jeg engang kunne få løn for at tale, havde jeg haft noget at sige til mit forsvar.
Jeg forelskede mig i en ny plante, begoniaen. Det er en utrolig komplet sommerblomst. Den tåler tørke og brændende sol lige så god som mere skyggefulde steder. Det bedste er, at den findes i alle mulige former og farver.
Jeg forspirede kartoflerne i mælkekartoner i drivhuset. Det var medvirkende til, at jeg kunne høste hjemmedyrkede, nye kartofler til Skt. Hans.
Tomaterne indgik i skønne salater eller som tilbehør, gerne med ristet surdejsbrød. Jeg brugte sommeraftenerne ved dammen, og mange gange blev det nat, før jeg kom i seng.
Kålen er både nem og sjov at dyrke, hvis den ikke bliver angrebet af kållarver. Jeg lærte, at jeg skulle have net på hele sæsonen, så jeg selv kunne høste og spise nogle lækre hoveder.
Efteråret kom lige så overraskende og hurtigt som tidligere år, men man var alligevel ikke færdig med sommeren og klar til efteråret.
Julen blev, som vi plejer, fejret i drivhuset med en frokost bestående af sild, inden det blev juleaften, og kulden tvang os indenfor.
Alt i alt har 2021 været et godt år. Eller hvordan var det nu, det var? Husker vi kun det gode, eller var det virkelig så godt, som jeg har beskrevet? Det er måske ikke meningen, at vi skal huske vores fiaskoer. Måske er det ikke engang meningen, at vi skal se tilbage og huske?
Jeg ser med fortrøstning på fremtiden og glæder mig til det nye haveår, der venter. Et hurtigt tilbageblik giver ro i maven. Nu lukker jeg 2021 og koncentrerer mig om 2022. Jeg håber, du vil følge mig også i det kommende år!
Skriv et svar