To dage om året er det ikke sjovt at være drivhusejer… Det er de to dage, hvor jeg tager den store trappestige, klude og gulvspand frem. Det sker en gang om foråret og en gang om efteråret. Og nu er dagen for forårsrengøringen kommet.
Jeg ved godt, at når man ikke har et drivhus, tænker man, at det er da ikke noget at beklage sig over. Det er rigtigt, at det er et luksusproblem, men det sidder alligevel og gnaver. Men nu er det start overstået, og solen er dejligt varm.
Jeg bruger varmt vand og opvaskemiddel og lidt af opvaskemaskinens afspændingsmiddel i vandet, når jeg pudser glas og profiler. Jeg støvsuger indersiden af drivhusprofilen, det er den eneste måde, jeg kan komme ind i alle kroge og vinkler.
Husk ikke at bruge kemikalier til rengøring af drivhuset. Kemikalierne kan løbe ned i jorden, som man senere sætter de tomatplanter i, hvis tomater man så spiser. Hjemmedyrket skal være rendyrket! Det er kun her, man kan være helt sikker på, hvad man putter i munden.
Samtidig sætter jeg mine automatiske vinduesåbnere i. Det bliver allerede nu så varmt i drivhuset, at der er brug for udluftning. Selve åbneren bliver siddende hele vinteren, men den sorte cylinder, der føler varmen, skruer jeg i her om foråret.
Den virker på den måde, at voksen i cylinderen udvider sig ved varme (ca. 23 grader). Så trykkes en cylinder op, som åbner vinduet. Jo varmere det er, jo længere kører cylinderen ud og åbner vinduet. Om aftenen, når det bliver køligere, trækker voksen sig sammen, så cylinderen glider ind, og vinduet lukkes. Jeg opbevarer cylinderen inden døre om vinteren for at undgå, at den bliver ødelagt af frosten.
Skriv et svar