Jeg giver jer et tilbageblik på de forberedelser, vi gjorde op til vores drivhusbyggeri. Jeg kan forestille mig, at I er mange, som sidder klar i starthullerne på denne tid af året, og at det kan give jer lidt råd og tips med på vejen.
Overvejer I, hvorvidt I skal have et drivhus på mur eller ej? Vi valgte at have et drivhus på mur, og herunder kan I læse om fordelene og ulemperne ved muren. Muren beskytter naturligvis, hvis der skulle komme sten flyvende, som ellers ville smadre glasset. Muren fungerer desuden som en varmekilde om natten om sommeren, fordi muren er blevet opvarmet af solen i løbet af dagen og så giver varme fra sig om natten, hvilket gør, at der er en mere jævn døgntemperatur.
Muren giver også skygge, på både godt og ondt. Man kan vælge mellem drivhus, der er beregnet til at stå på 2 forskellige højder – med mur på 43 cm eller 83 cm. Man skal i højere grad planlægge, hvor man placerer sine planter, når man har et drivhus med mur, da visse planter godt kan tåle direkte sol og har brug for det for f.eks. at bære frugt eller blomster, mens såninger og sarte planter foretrækker lys, men samtidig har brug for skygge, og muren er derfor optimal for disse planter. Men det er naturligvis hvad, man foretrækker æstetisk, der afgør hvilken slags drivhus, man vil have. Der er ikke noget, der er mere rigtigt eller forkert end noget andet.
Der er et større arbejde og en omkostning forbundet med at bygge en mur, og huset bliver ikke mere stabilt af at stå på en mur, det er simpelthen bare 2 forskellige metoder, man benytter sig af.
Fundament til et murdrivhus
Når man skal have et drivhus, der er beregnet til et murfundament, får man murtegninger af sælgeren efter købet. Denne murtegning er nøjagtig og tegnet efter, hvor du f.eks. har valgt at placere døren. Det er meget vigtigt at følge målene nøjagtigt, ellers kommer drivhuset ikke til at passe på muren.
Man starter med at grave sig ned til frostfri dybde. Det varierer, afhængig af hvor i landet, du bor. Når man så er nede på frostfri dybde, støber man et betonfundament, som man desuden armerer. Derefter murer man op til jordniveau med f.eks. lekablokke, som ikke suger vand til sig. Over jorden kan man fortsætte med leka eller, som jeg har gjort, med mursten. For cirkulationens skyld skal muren helst indeholde ventiler. Antallet varierer afhængig af størrelsen på drivhuset, men du skal have mindst en ventil placeret ved hvert hjørne.
Fundament til drivhus, der står på en sokkelprofil
Når man har et drivhus, som er beregnet til at have glas hele vejen ned, så står drivhusets konstruktion på en sokkelprofil. Sokkelprofilen skal man i nogle tilfælde vælge til, når man bestiller et drivhus.
Der følger nedstøbningsjern med sokkelprofilen, antallet af nedstøbningsjern varierer afhængig af drivhusets størrelse, men der er mindst et til hvert hjørne.
Dette jern er formet som et L og binder 90 graders-vinklen i hjørnet sammen. Der hvor jernet går ned i jorden, skal man grave ned til frostfri dybde. Dybden varierer, afhængig af hvor i landet du bor. Jeg synes, det letteste er at købe et støberør i et byggemarked, sænke det ned til frostfri dybde og støbe ned i røret. Derefter sænker man L-profilerne ned. De stikker cirka 50 cm ned og holder sammen på sokkelprofilen. På den måde får man en ramme, som skal krydsmåles til perfektion, og derefter kan man lade støbningen hærde.
Hvis du har spørgsmål, så kan du enten skrive dem i kommentarfeltet herover, så svarer jeg, eller ringe til sælgerne på Willab Garden, så hjælper vi dig hellere end gerne!
Skriv et svar