Nogle gange er der ting, man ikke tror, man når… men så sker det alligevel. Pludselig finder man tiden og prioriteringen og får ordnet noget, der burde være gjort for længe siden. Regnen stod ned i stænger i går aftes, men jeg måtte bare ud og have lidt frisk luft og tænke på andet end arbejde. I foråret satte jeg dahliaknolde i spande og lod dem stå og vokse til i varmen i drivhuset. Dahliaen er følsom over for frost, så jeg havde ikke travlt med at få dem ud, men det var heller ikke meningen, at det skulle blive midt i juni, før det skete.
Drivhuset er godt til mange af de ting, jeg dyrker og sår om foråret og senere får glæde af i hele haven. Nu kan mine dahliaer vokse i bedene omkring huset, og de har fået en kanonstart. De er kraftige, men lidt forkælede af, at det ikke har blæst i drivhuset, så jeg er lidt bekymret for, at de knækker i vinden nu, hvor de er plantet ud. Men hvis det ikke regner i morgen, vil jeg binde dem op. Om nogle måneder håber jeg, at de første blomster er sprunget ud, så jeg kan vise, hvilken fantastisk blomst dahlia er.
Skriv et svar