Det er jo unægtelig vinter, men der er skam forårstegn derude! Så snart der er mulighed for at komme en tur i haven, går jeg en runde og leder efter liv. Utroligt nok er der livstegn selv i januar, og trods kuldegrader på ned til -17 og is på dammen er der grønt at finde i haven.
De små, grønne skønheder får mig til at bevare troen på et liv efter vinteren. Jeg kan se, at der er gang i det, og at det ikke varer længe, før jeg er i færd med at vende hestegødning i højbedene og får jord under neglene. Har I også set tegn på, at det bliver forår igen? Noget, som stadig er grønt og fint kan høstes i dag, er mangoldsalat og persille.
Hej Rebecca,
Det er altid dejligt når vi igen ser liv i vinterhaven. Hos mig i Hørsholm er vintergækker de første tegn, og min sjæl begynder igen at tø op, når jeg ser de små hvide skønheder.
Hilsen Ingelise 😊
Hej dejligt at se lidt liv her inde, endnu er der ikke kommet gang i drivhuset men det kribler for at komme ud.
5 grader ude var lidt rundt i haven fik fodret fuglene. Sidste år fik jeg et drivhus bare for at fjerne det, rent held, så huset står klar til tomaterne agurker samt peber planter men der går et par måneder endnu.
Ønsker alle et godt nytår.
Lejf Jensen.