I år har jeg været drivhusejer i fire år. Der er sket meget i den tid, og jeg har lært meget. Mange frø er groet, og en masse grønsager er høstet.
Der er visse ting, jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg skulle bygge drivhus nu. Som for eksempel at bygge et større. Jeg kunne sagtens fylde nogle kvadratmeter mere med planter.
Men det meste er jeg utrolig tilfreds med. Som at jeg valgte et sort i stedet for hvidt, når man tager i betragtning, hvor kedeligt jeg synes det er at gøre rent, og hvor utrolig snavset der bliver i et drivhus, som bruges flittigt af både store og små.
Men det, jeg nok er mest stolt over, er, at vi fra starten tænkte på at forberede det til mine to ferskentræer, som jeg har espalieret op langs glasset.
Jeg har fået mange spørgsmål om, hvordan jeg har gjort, når jeg har espalieret, og svaret er enkelt. Klip brutalt meget!
Træerne skal være plantet i jorden, så rødderne har mulighed for at vokse ud og brede sig.
Derefter spænder man liner ud i det mønster, man ønsker, at træet skal have. Grenene, der ligger ved en line, ledes den vej, og de andre grene klipper jeg af. Så venter jeg på, at der kommer skud på et passende sted, som jeg så leder ud ad en tom line, og sådan fortsætter jeg.
Det er et tidskrævende arbejde, men virkelig sjovt, når man ser, hvordan det efterhånden tager form.
Klip, klip og klip. Vent, led skud ud, og bind op. Det er vejen til en vellykket espaliering af ferskentræer.
Min sort hedder ”pipi” og er utrolig lækker.
Skriv et svar