Jeg sidder i mit drivhus og tænker, solen går ned bag træerne, og for hvert minut bliver skyggerne fra planterne og husene omkring mig længere og længere. Jeg sidder og funderer over, hvordan dyrkningssæsonen er gået i år. Det virker som et passende tidspunkt at gøre status på. Selvom der endnu er tid tilbage, har man alligevel det meste af dyrkningen bag sig i år.
Jeg kan ikke glemme de flotte græskarplanter, som jeg udplantede for tidligt, fordi der ikke var plads til dem inde i foråret. De frøs ihjel! Frøene, som jeg havde samlet sammen og havde så høje forventninger til, blev helt enkelt ikke til noget. Mine latyrus, som er bittesmå, og mit dahlia-bed, som på papiret skulle blive min stolthed, blev i stedet en fuser.
Nogle gange kan man ikke sætte fingeren på, hvad det var, der gik galt, mens der andre gange er gode forklaringer. Som med mine tomater, for eksempel.
Jeg har fået griffelråd på mange tomater i år, og jeg ved hvorfor: Uregelmæssig vanding og frem for alt kalciummangel. Kalciummangel under den tidlige frugtdannelse kan give sorte pletter på undersiden af tomaterne, som gør, at tomaterne rådner.
Gødning med højt kalciumindhold og jævn vandtilførsel afhjælper problemet. Det skal jeg huske til næste år, så jeg får gjort det rigtigt.
Det er jo det, som er så skønt med haven, man bliver aldrig helt udlært, og man får altid en ny chance til næste år!
Skriv et svar