Det er skønt at dyrke sine egne grønsager, det kan vi sikkert godt blive enige om. Et lille frø, som får de rette forudsætninger om foråret til at vokse sig stort. På få måneder er det blevet til store, spiselige favoritter, som nu skal tilberedes. Hvis man tænker over det, er hele processen forbløffende. Sidste år faldt jeg over denne opskrift, som fra første øjeblik blev en favorit. Uanset om du har dyrket dine rødbeder selv eller ej, smager det himmelsk. Superenkelt og lækkert!

Opskrift Rødbedecarpaccio
Rødbeder
Rucolasalat
Revet parmesan
Pinjekerner
Olivenolie
Citron
Flagesalt
Sådan gør du:
Behold skrællen, lidt af toppen og rodstilken på rødbeden under kogningen, så bevarer den sin fine farve.
Kog rødbederne, til de er møre, ca. 40-50 minutter. Skræl derefter rødbeden.
Skær rødbederne papirtyndt med en mandolin eller en kartoffelskræller. Læg skiverne ud på en tallerken og top med rucola og revet parmesan.
Rist pinjekerner, valnødder eller solsikkefrø og fordel dem ovenpå. Tilsæt også olivenolie, et dryp citronsaft og flagesalt til sidst. Det hele kan med fordel nydes udenfor, gerne med et godt glas vin i aftensolen. Prøv det, du bliver ikke skuffet.
Skriv et svar