
Tomater smager bedst, når man kan plukke dem fra sin egen plante, hvor de er solvarme og fyldt med fantastisk smag.
Så snart risikoen for nattefrost er ovre, flytter jeg mine tomater fra vaskerummet ud i drivhuset. Jeg dyrker mine tomater i en speciel tomatjord, men det er ikke nødvendigt for at få en vellykket høst. Men man bliver let revet med, og det skete for mig sidste år. Og med et virkelig godt resultat.

Så det, der fungerede sidste år, fungerer forhåbentlig også i år. Hvis I ikke kan finde tomatjord, så plant i jord af virkelig god kvalitet i stedet, gerne økologisk.
Jeg planter altid mine tomater i spande. Helst i spande med undervanding, så der er et vandreservoir til mine planter. Det betyder, at jeg kan tage hjemmefra i nogle dage, også de varmeste sommerdage, uden at skulle tænke over vanding.

Det skal du tænke på ved tomatdyrkning:
Brug jord, som binder væske, dvs. meget muldrig jord.
Gød tomaterne hver uge.
Dyrk dem med fordel i drivhus eller på et solrigt sted med læ, fx op ad en sydvendt mur.
Sideskud og topskud skal nippes af de fleste sorter, så kraften går til tomaterne i stedet for til planten.
Støt og bind tomatplanterne op, så de har noget at klatre op ad, og så vinden ikke knækker dem, hvis de dyrkes ude.
Held og lykke med din tomatdyrkning!


Det er en dejlig blok du laver Rebecca. Jeg bliver glad i min have når den står fint og jeg kan lege med min skønne dejlige Rex. Og ikke mindst når jeg kan sidde med en god bog i drivhuset med Rex ved min side