2020 blev helt anderledes end noget år, jeg før har oplevet.
Men helt ærligt, er alle år ikke forskellige? Der er altid noget, der gør, at det aldrig bliver, som man havde tænkt sig, eller som man mener, man havde forberedt sig på. Jeg tror, det bare er det, der er livet.
Det, der helt klart har lignet andre år, er haven. Det er skønt, at noget er, som det plejer, når resten af verden ryster. Så reflekterer jeg og forstår, hvor lidt vi kan påvirke ting. Naturen lader sig ikke ryste og bliver ikke påvirket af, at der er en pandemi. Vinter, forår, sommer og efterår kommer som sædvanligt.
I får et udvalg af mit år i billeder nedenfor.
Vinterhygge i drivhuset.

Påskehygge med familien, hvor vi dækkede op og spiste en dejlig 3-retters middag.


Forsommerens skønne, lange, lyse aftener.

Blomsterpragt og frodighed i juni.


Tomathøsten, som blev rig og farvestrålende.

Alle de skønner stunder med Hanna, da vi indspillede afsnit til vores podcast, som blev en succes. Hvis du ikke har hørt den endnu, så prøv den, det er der mange andre, der gør. Hanna og Rebeccas drivhusliv. Garanteret masser af brugbare tips og gode grin.

Efterårets skønne lys og farver, som jeg aldrig kan få for meget af, og al høsten. Blandt andet artiskokker.


Og efterår i drivhuset med levende lys og varme tæpper.

Alt i alt et virkelig godt haveår.
Men jeg må dog sige, at jeg ligesom mange andre længes efter at være sammen med andre og kramme dem. Det håber jeg mest på i 2021.
Jeg ønsker jer et godt nytår. Tak, fordi I har kigget med og fulgt mig i året, der gik. Jeg håber på et år mere med jer læsere i bloggen.
Skriv et svar