For et år siden skrev jeg om min sandkasse, at jeg har lavet den om til et højbed nu, efter at børnene er blevet store og ikke længere leger i den. Det viste sig, at det var et vinderkoncept på alle måder. Sidste år kunne jeg nemlig høste masser af skønne kartofler, blandt meget andet! Kartoflerne var desuden næsten helt fri for jord, fordi de primært havde vokset i sandet i bunden af kassen. En ren win-win-situation!
Da jeg tog sandkassen tilbage fra mine børn, begyndte jeg at lægge vekslende lag af blade, grene, kompostjord, græsafklip og haveaffald. Det kaldes lasagnedyrkning. Efter et års tid er blandingen sunket sammen og er blevet mere og mere som jord. Efterhånden som blandingen synker, fortsætter jeg med at tilføre materiale hele efteråret og vinteren, flere lag med blade, grene, græsafklip osv.
Her i foråret, hvor jeg så småt skal begynde at dyrke i sandkassen igen, fylder jeg op med god plantejord øverst. Så har jeg noget at så eller plante mine planter i. Efterhånden vokser rødderne i dybden, hvor de finder den gode næring i den nye jord, lasagnedyrkningen har givet.
Børnene har ikke klaget en eneste gang over, at jeg har taget deres sandkasse. Derimod vil de virkelig gerne være med til at bestemme, hvad der skal dyrkes. Det har jeg ikke noget imod, fordi det betød, at jeg fik cirka 7 m2 ekstra dyrkningsareal, og for dem har det måske betydet, at de får interesse for selv at dyrke grønsager.
Har du en sandkasse, der står ubenyttet hen, så lav den om til højbed med en minimal anstrengelse. Det var et hot tip fra mig! Og hvis du er i tvivl om, hvordan du skal begynde, synes jeg, at du skal læse om, hvordan jeg startede min lasagnedyrkning!
Skriv et svar