Jeg er virkelig glad for, at vi ordnede visse ting i forbindelse med byggeriet af drivhuset, og jeg vender tilbage til dem gang på gang i denne blog. En af dem er mine ferskentræer.

For fire år siden plantede jeg små ferskentræer inde i drivhuset. Vi fjernede nogle gulvfliser i drivhuset, gravede sandet væk og fyldte plantejord i der, hvor træerne i dag er plantet.

Jeg havde forestillet mig at espaliere træerne op mod glasset og på den måde både få afskærmning for sol og varme og samtidig lækre, søde frugter. To gode ting på samme tid, tænkte jeg. Og det er blevet nøjagtigt sådan.

Og frugterne er bare så lækre! De solvarme ferskner er vidunderligt søde og saftige, og jeg har glædet mig hele sommeren til at spise dem. Jeg har nok 100 ferskner på mine to træer! Træerne kan ikke stå i potter, de skal have god plads til, at rodsystemet kan vokse og trives. Det har ikke været nødvendigt at vande en eneste gang i år, fordi rødderne har søgt uden for drivhuset og på den måde selv forsynet sig med vand.

Mine ferskentræer er af en sort ved navn “Pipi”.
Jeg håber, I nyder sommeren, kære læsere. Vi har stadig nogle uger tilbage med lange, lyse aftener og meget at høste i haven. Jeg synes, sensommeren er fantastisk!

Skriv et svar