Så om efteråret

Jeg er konkurrencemenneske ud i det ekstreme. Når jeg har besluttet mig for noget, bliver det sådan. En af mine venner spurgte mig med halvanden måneds varsel, om jeg ville deltage i et stafet-maraton. Jeg skulle løbe lidt over 10 km, og målet var at gøre det på 51 minutter. Løbet er overstået, og jeg kom i mål, uden at jeg nogensinde har løbet så langt før. Mit konkurrencemenneske kommer også frem, når det handler om dyrkning.

Da jeg blev drivhusejer, var det mit mål at blive selvforsynende med bladgrønt. Jeg begyndte at undersøge, hvilke typer bladgrønt der ikke var så følsomme over for kulde, som voksede hurtigt, og som kan dyrkes både i og uden for drivhuset.

Asiatisk kål blev en af flere favoritter. “Tatsoi” er en asiatisk kålsort, som er ekstremt modstandsdygtig over for kulde. I drivhuset kan man så den i oktober måned, og der når at komme små bladrosetter. Radiser, som jeg bruger bladene af, og også spinat, rucola og persille sår jeg i såbedet her om efteråret.

Jeg lægger en kapillærmåtte i bunden af såbedet, og ovenpå fylder jeg op med god plantejord. Efter såning dækker jeg med fiberdug, som hjælper med at holde på varmen. Jeg stiller også en varmeventilator i drivhuset med en termostat med frostvagt, der sikrer, at ventilatoren går i gang, når temperaturen falder til under 4 grader i drivhuset.

Tidligere år har jeg kunnet plukke bladgrønt helt op til jul, og det håber jeg også på i år. Ud over bladgrønt har jeg kål og porrer i køkkenhaven. Jeg kan ikke påstå, at jeg nødvendigvis stræber efter at blive selvforsynende med alt grønt hele året. Men når man deler det op og er selvforsynende på en bestemt årstid eller af en bestemt grønsag, lykkes det ofte og øger selvtilliden.  Man behøver ikke være den bedste til alting, men være god og nå målet på visse områder. Så synes jeg, man er en vinder. Ved at sætte realistiske mål som alligevel udfordrer mig, booster jeg mit præstationsdrevne selvværd.