Så blev det 2022. Med alt hvad det indebærer af forventning, håb og forundring over, hvor hurtigt det er gået. Jeg lægger ud i dyrkningens tegn. En af mine traditioner er at fjerne alle juleting kort efter nytår. Væk med det gamle og ind med det nye.

Jeg begynder at så allerede i dagene efter nytår. Ind med dyrkningsbelysning og jord. Frø og plantejord op til albuerne.
De første frø, jeg sår, er chili, peberfrugt, artiskok og kæmpeverbena. Hvis din kæmpeverbena ikke er begyndt at gro i løbet af to uger, så prøv at sætte den i køleskabet eller sæt den udenfor en uge. Nogle ting skal have en kuldeperiode for at spire, og det gælder bl.a. for kæmpeverbena. Så giv ikke op, men prøv igen inde i varmen efter en kuldeperiode, så skal de nok spire. Disse ting har brug for lang tid for at nå at sætte frugter og danne blomster.

Man man skal ikke så det hele allerede, for så bliver det ofte et problem at opbevare planterne, indtil man kan sætte dem ud i drivhuset eller i haven. Store planter trives ikke i vores tørre indeklima. Så smart og så efter såskemaet på bagsiden af frøposen. Det er vigtigt, at du bruger såjord og ikke plantejord, når du sår. Plantejorden indeholder gødning, som brænder rødderne, så de små, spæde planter dør. Såjord er mildere og indeholder mere sand, som gør jorden mindre kompakt, så ilten lettere lettere trænger ned i jorden.
Endelig er dyrkningsåret 2022 skudt i gang! Det giver mig håb om, at foråret snart er på vej.
Skriv et svar