Vinteren har sluppet sit greb mange steder, og nogle steder blev det slet ikke vinter i år! Temperaturen er dog lav og vinden isnende kold, og man kan ikke begynde at dyrke noget i drivhuset endnu, selvom man gerne vil… Men man kan faktisk snyde lidt og starte allerede nu ved at tilføre lidt varme. Sidste år begyndte jeg at bruge en dyrkningstunnel med varmedug, og det er noget af det bedste, jeg har anskaffet.

Dyrkningstunnel med varmedug
En dyrkningstunnel beskytter mine planter mod angreb fra skadedyr, vildt, kraftig regn, frost m.m., og den giver mine planter et bedre dyrkningsklima. Varmedugen i bunden af tunnelen betyder, at den jord, jeg har sået i, altid er varm, selvom det er koldt udenfor. Selve teltet betyder desuden, at varmen holder sig der, hvor man ønsker, hvilket er omkring planterne og potten. På den måde får jeg mulighed for at begynde at dyrke meget tidligt i drivhuset, og frem for alt optager det ikke plads inden døre, for som I ved, er plads altid en mangelvare.
Når man bor på koldere breddegrader end jeg, varer det flere måneder, inden man kan begynde at sætte planter ud og plante om, men hvis man skal nå at få gode afgrøder, er det vigtigt at komme i gang med dyrkningen så tidligt som muligt. Derfor er denne tunnel med varmedug en stor hjælp, når man vil have det maksimale udbytte at det, man dyrker.
Hvordan går det hos dig, er du kommet i gang med at dyrke i en dyrkningstunnel eller på andre måder? Hvilken dyrkningszone bor du i?
Har du overvejet at købe en dyrkningstunnel? Her finder du Willab Gardens sortiment af forskellige dyrkningstunneler både med og uden varme!
Skriv et svar