En kold og snedækket vinter, som aldrig ville slippe taget.
Der løb jeg ud og ind mellem huse og drivhuse med planterne for lidt efter lidt at vænne dem til at være ude. Ud om morgenen og ind igen om aftenen, når der var en overhængende risiko nattefrost.
Jeg gled på isen, da jeg en morgen skyndte mig ud iført morgensko og pyjamas. Min albue var øm i flere uger, fordi den blev ofret for at redde et bræt med zinnia, som ellers ville gå den sikre død i møde. Temperaturskiftene blev for store for min agurk, den visnede ned allerede i starten af maj og kom sig aldrig igen.
Og så kom varmen! Den varme, som i starten føltes helt utrolig fantastisk.
Lykkerusen indfandt sig i takt med, at solen strålede dag ud og dag ind. Klimaforandringerne skræmmer mig ellers meget, men samtidig føltes det, som om der trods alt også var noget positivt ved det.
Men nydelsen blev til en endnu større bekymring end før, da regnen udeblev.
Planterne begyndte desuden at tørre ud, og et vandingsforbud betød, at en stor del af min have blev mere og mere brun. Det bedste ved sommeren var, at der heller ikke var noget af ukrudtet, som voksede særlig meget hos mig.
Man ved, at det er rigtig tørt, når skvalderkålen bøjer sig og visner. Det er det ultimative bevis på tørke.
Inde i drivhuset håndvandede jeg, så planterne trivedes, og jeg genvandt håbet om en grøn og dejlig sommer med hjemmedyrkede tomater, figner og salat.
Og sådan blev det, sikken høst!
Men hvis jeg skal være ærlig, synes jeg altid, det er sjovere at dyrke afgrøderne end at lave mad af dem. Min kogekunst er begrænset på grund af manglende interesse.
Mine lærere fra gymnasiets hotel- og restaurantprogram var heller ikke imponerede, da jeg gik ud i 2003!
Høsten var fantastisk. Vi fik lidt regn, så man kunne nyde grønne plæner og blomstrende dahlia i september.
Og sikke nogle dahlia jeg købte i foråret! De var utrolig flotte. Næste år vil jeg fylde haven med dahliaer. Jeg har fået en ny yndlingsblomst!
Efterårsdyrkningen blev en ny erfaring for mig. Jeg har gjort det før men ikke i denne udstrækning og heller ikke så sent.
I november måned havde jeg frisk salat i haven. Og jeg høster stadig salat fra drivhuset! Hemmeligheden er at have hestemøg i bunden af dyrkningskassen, fordi det afgiver varme under nedbrydningsprocessen.
Julen står for døren, og det er et faktum.
Nu har jeg to måneder med et lidt roligere tempo. Det er skønt at tænke på, men jeg ved, at jeg bliver rastløs efter et par uger. Kreativiteten begynder at klø i mine fingre, og det er nu, en masse vilde idéer dukker op, som skal blive til virkelighed næste år. Min mand er ikke helt så imponeret over mine idéer, for de plejer at medføre en hel del arbejde og udgifter. Men han valgte mig i nød og lyst for nogle år siden, og disse projekter er netop både lyst og nød afhængig af, hvem af os to der får spørgsmålet.
Sidste års projekt.
Jeg håber du vil følge mig i 2019 år også. Mange tak for 2018!
Skriv et svar