
Vi drømmer alle om en god sommer med både sol, vind og vand. Alt det vi og vores planter skal bruge for at trives. Men vi må ikke glemme, at det kan blive for meget af det gode for vores planter i drivhuset. Derfor kan det være nødvendigt med solafskærmning af taget.
Det er ikke alle drivhusmodeller hos Willab Garden, som har færdige løsninger til det. For nogle modeller må man selv finde en løsning, det viser jeg i næste indlæg. Men i dagens indlæg viser jeg den solafskærmning, der kan købes til mange af vores drivhuse.
Skinne i loftet

Der findes en skinne, som løber i loftet og nede i tagskægget på drivhuset. Dette skyggegardin afskærmer på den ene side af drivhuset og et stykke ned på siden. Alternativt må man købe to gardiner afhængig af, hvor solen stråler ind i forhold til drivhuset. Det kan være nødvendigt at afskærme begge tagets sider, hvis gavlen peger mod syd.
Det er nemt at montere. Passer til Euro Serre-drivhusene, som ikke har forstærkningsbjælker i loftet.
Rullegardin

Fleksibel løsning til afskærmning, som passer både i vores Euro Serre-drivhuse og i Green Room.
Et rullegardin som går fra tagryg til væggens side afhængig af, hvor langt man trækker det ud. Dækker en sektion og monteres altså flere efter hinanden for at dække hele siden.
Rullegardin Juliana

Et rullegardin, som sættes fast med sugekopper, er en enkel løsning, som passer til vores Juliana-drivhuse.
Gardinet kan sættes på de fleste drivhuse, men det har en gavlbredde, som er tilpasset efter Julianas mål, 67,5 cm i bredden.
Skyggegardin med aluminiumtråde

Dette gardin spændes op med en wire i tagryggen og tagskægget. Aluminiumstrådene betyder, at solstrålerne reflekteres ud fra drivhuset, så både stråling og varme reduceres i drivhuset. Et gardin som er velegnet, når man dyrker meget.
Skyggepasta

Skyggepastaen har været brugt lige så længe, som man har haft drivhuse. Det er en kalkmaling, som man maler drivhusglasset med udvendigt. Pastaen bliver skyllet af lidt efter lidt, når det regner. En velafprøvet metode.
Har du en idé til et gardin der kan skærme for solen i gavlen af et drivhus/orangeri.
Vores drivhus vender gavlen mod vest. Det betyder at solen ved spisetid kommer ind af de højeste vinduer i gavlen. Den blænder og er lidt irriterende… Selvom det er dejligt med sol, ville vi gerne have en smart gardinløsning der går op til kip i gavlen…
Hej! Der findes ikke nogen færdig ”smart” løsning på dette. Men her må man forsøge at være kreativ selv. Ved at anvende et skyggegardin eller en fiberdug på en wire. Alternativ kan du anskaffe dig en vinplante, og den vokse så den skygger naturligt.
Held og lykke / Rebecca