På anden dagen fortsatte vi med at montere profilrammen. Det gik rigtig godt. Nu var vi alle klædt bedre på og mere fortrolige med konstruktionen.
Da alle profilerne var på plads, var det tid til at begynde med glasset. Med i leveringen af drivhuset får man en slags glasløfter med sugekop, som gør det lettere at håndtere glassene. Vi begyndte med gavlen.
Glasset isættes udefra. Det er nu man rigtig kan se, om profilerne er korrekt monteret – glassene har nemlig milimeterpræcision i deres pasform. De fleste af glassene gik helt perfekt ind uden problemer. Men jeg må dog indrømme, at der var en enkelt profil, hvor vi blev nødt til at droppe skruen og justere efter, da glasset var på plads.
Glasset holdes på plads med en gummiliste, som man selv klipper til. Det er vigtigt, at man klipper den mindst 3 cm for lang, da den krymper lidt i købet af det første år.
Præcis som solen gik ned, sætte vi det sidste glas på plads. Os der havde stået for monteringen var mere end fornøjede og imponerede. Drivhuset stod nu der så smukt, og jeg var nødt til at knibe mig selv i armen for at forstå, at det virkelig var sandt. Nu var der kun én ting tilbage – nemlig den middag, som jeg havde bestukket mine søde montører med.
Men jeg var heldig – min vidunderlige nabo havde arrangeret en skøn middag til os alle. Det var intet mindre end en perfekt afslutning på weekenden!
Skriv et svar