
I denne søde sommertid er aftenerne og nætterne så skønne, at jeg slet ikke har lyst til at gå ind fra haven. Heldigvis er der kun få dage, til ferien begynder.
Alting vokser og er grønt og frodigt. Der er heldigvis kommet mere regn i forsommeren i år end sidste år, så alt står grønt og flot. Lige som man ønsker det. De seneste dage er det hele vokset så meget i min have, at jeg må støtte planterne, så de ikke knækker, hvis der skulle komme kraftig regn.
Jeg synes ikke, de ting, man kan købe til opbinding, er så pæne, og mange skal placeres, inden planterne vokser sig for høje, så man ikke beskadiger dem. De skal nemlig vokse ind i en støtte af firkanter. Så jeg har lavet min egen variant.

Vi havde købt rustne armeringsnet til et andet formål. Jeg elsker rustne ting. Det gav mig idéen til at lave stativer til opbinding. Jeg har ganske enkelt fået min mand til at skære tilpas høje og lange stykker af nettet, som jeg selv kunne bøje i form. Spidserne stak jeg ned i jorden.

Pænt og enkelt, synes jeg. Og desuden noget, som man nemt kan tilpasses i størrelsen afhængig af, hvad der skal bindes op.

Skriv et svar