Påsken er min yndlingshøjtid. En højtid, som kommer med lyset og foråret, som har alt foran sig, og som er uden forventninger og krav. Der er ikke noget, man nødvendigvis skal, men bare det, man har lyst til og kan nå.
Hvis du har lyst, har jeg tre tips til lidt påskepynt.

1: Tatover æg. Kogte, hvis de skal spises, eller udpustede til påskeriset eller som borddekoration. Klip overføringsbilleder ud, gør dem våde og placer dem på ægget, som om du skulle tatovere huden.


2: Neglelaksdyp. Udpustede æg til dekoration. Dryp neglelak ned i lunkent vand. Dyp æggene og lad dem tørre.


3: Servietdekoration. Fold servietten ud og fold den derefter til en trekant, som rulles sammen omkring et æg. Bind den fast med lidt snor og mal øjne og mund.
Tre hurtige og nemme ting, som er sjove at lave til påskefrokosten.
God fornøjelse!!
Skriv et svar