
Måske har du ferie ligesom jeg. Som alle andre har jeg glædet mig til dovne dage ved stranden, at læse en bog og tage en afkølende dukkert i havet, men jeg kan også godt lide at være kreativ og lave de ting, jeg normalt ikke har tid til. Hobbyarbejde, for eksempel, og fine ting, som jeg kan glæder mig over og være stolt af.
Hvis du vil binde en krans på denne årstid, kræver det planter, som er flotte, når de er tørre. For materialerne tørrer meget hurtigt. De følgende blomster og blade er smukke, når de er tørre, og det er dem, jeg har brugt:
- Hortensia
- Forskellige typer kornaks
- Græsstrå
- Laurbærblade eller eukalyptusblade
- Sankthansurt
- Evighedsblomster

Når du binder kransen, skal du bruge:
- Skelet – enten en halmkrans, hvis du vil have en forholdsvis tyk krans, eller kraftig ståltråd til en tyndere krans
- Ståltråd til at binde blomsterne fast med
- Beskærersaks eller saks
Begynd med at lave små buketter af materialet, kransen skal bestå af. Derefter binder du en buket fast på skelettet og lægger en ny, lille buket over stilkene på den første. Arbejd rundt på samme måde, til hele kransen er bundet. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, når du binder kranse. De skal ikke være perfekte og helt jævne. Det er det håndlavede aspekt, der er det smukke.


Skriv et svar