Det er så mørkt nu! Når det er sommer og lyst det meste af natten, føles det helt uvirkeligt, at det kan blive så mørkt, som det er lige nu. Men om en måned vender det og bliver lysere igen. Selv om det kun er en smule. Der er mange måder, man kan lyse op i haven på, til glæde for både dig og dine naboer. Man kan bruge mange forskellige slags belysninger, og det vil jeg tale lidt om i dag.

Når man sætter belysning op udenfor, kan man gå ud i haven, selv om det er vinter og mørkt. Det betyder også, at man får noget at se på, når man er indenfor, så det ikke bare bliver et stort mørke udenfor.
Forskellige belysninger

Spotlights i jorden er min favorit. Så vil fx et træ blive oplyst nedefra, og det skaber spændende silhuetter.

Lysnet er nemme at få til at se flotte ud og skabe former med, som kan træde frem, når man lægger det over en pænt klippet busk eller lignende. Man får desuden en jævn og fin fordeling af lyskilderne, som skaber orden og struktur.

Mange steder i min have har jeg belysning, der hænger mellem to punkter, og den hænger oppe hele året. Det giver rumfornemmelse og danner et “tag”. Det får en til at løfte blikket, og man oplever, at man har noget ovenover. Det er dejligt, at det ikke bare er himlen, der sætter rammerne. Det er magisk at sætte sig under lampens skær, både en vinteraften og en sommernat.
Skriv et svar