Top

Rebeccas drivhusliv

Følg med fra det første arbejde med jorden og helt frem til dyrkningssæsonen

Hvordan beskærer man vinranken?

Hvem drømmer ikke af og til om et middelhavsklima her i Norden? Det gør jeg i al fald. Tænk på den varmende middelhavssol, som stråler ned gennem løvet i en vinranke… Det dufter af sødme og jord på samme tid. Sådan har jeg det, når jeg er ved Middelhavet, men jeg kan faktisk få præcis den samme følelse i et drivhus eller en udestue her i Norden.

En vinranke kan også trives godt i Norden, hvis man har et drivhus eller en udestue, som giver bedre forudsætninger. Men vinranker vokser hurtigt, så de skal beskæres flere gange om året. Vi tager det helt fra begyndelsen.

Hvordan skal vinranken beskæres?

  1. Har du plantet en vinranke, skal du lede to grene ud fra hovedstammen, alle andre skal klippes bort.
  2. De to sidegrene skal så ledes i hver sin retning, ca. 50 cm fra hinanden. Man lader grenene vokse ca. 1 meter om året.
  3. Fra sidegrenene kommer der skud, der skal bevares, for det er dem, drueklaserne vokser fra.
  4. Beskær, så der er ca. 25 cm mellem skuddene. Om vinteren klipper man skuddene af, så de kun stikker ca. 10 cm ud fra sidegrenene.

Vinranken skal også sommerbeskæres, men det tager vi, når den tid nærmer sig. Held og lykke med beskæringen før vinteren!

Kål – Både sommer og vinter

Noget af det bedste jeg ved er at dyrke kål, det har I sikkert spottet for længst. Man må indrømme, at nogle ting er sjovere at dyrke end andre, og for nogle år siden begyndte jeg at dyrke forskellige kålsorter. Fra første færd blev jeg grebet af det.

Der findes utrolig mange former for kål, både hvad angår udseende og smag.

Jeg har sat kål blandt blomstrende stauder i mine bede , og det er den flotteste kombination, jeg har haft. Så kål som dekoration var ingen dum idé!

Savojkål, palmekål, blomsterkål, prydkål og rødkål for at nævne nogle.

Nu høster jeg mine kål, og det har jeg gjort hele sommeren. Men jeg sår også nye kål. Kål som kan klare minusgrader, og som går i dvale, når det bliver koldt, men som får ny kraft og energi, så snart det bliver plusgrader. På den måde kan jeg også om vinteren dyrke og høste kål i drivhuset uden at have nogen varme på. Solen opvarmer drivhusets inderside, og der bliver plusgrader om dagen, som udløser en vækstperiode for den kål, jeg sår.

Kålen, jeg sår nu i mit såbed, er asiatisk kål, som har spæde blade og smager som pluksalat. Det er skønt, at man ikke behøver lukke ned for al dyrkning på denne årstid og blive helt adskilt fra sin mere og mere gråblege og visnende have. At der faktisk vokser klorofylholdigt grønt i oktober måned. Det er godt for alle sanser, i særdeleshed synet og smagen. 

Dyrker du noget i din have nu, eller venter du til næste år?

Hvidløg, mod hekse eller til livsnydere.

Hvidløg er et meget omtalt og sagnomspundet løg. Elsket og hadet og for nogle en gourmetspise, mens andre mener, det er bedst til at skræmme hekse og andre væsener væk med, når det hænges op over sengen. 

Heldigvis bliver ting bedre med tiden, og vi lærer at elske dem, som det er sket med hvidløget. Før i tiden skulle man være flov og undskylde, når man havde spist hvidløg og måske tygge på en kvist persille for at skjule lugten, der sladrede om, at man havde syndet. Men hos mig bliver der spist meget hvidløg, både til hverdag og til fest.

Det er et perfekt tidspunkt nu at lægge hvidløg, og du kan købe sætteløg i et havecenter. Undgå at købe dem hos grønthandleren eller i supermarkedet, for disse hvidløg kan nemlig være varmebehandlede, så de ikke vokser, når de ligger i butikken.

Hvidløgene trives i en sandet og veldrænet jord. Derfor har jeg så stor succes med mine hvidløg, som står i pallerammer.

Del hvidløgene og sæt feddene i jorden med en afstand på ca. 15 cm. De skal sættes ca. 7 cm ned i jorden med spidsen opad. Tidligt på foråret dukker grønne toppe op, som også er gode at hakke i en salat.

I juli og august, når toppen begynder at visne ned, er løgene klar til at blive høstet. Så hænger jeg dem til tørre i en uges tid, inden jeg tager dem ind og bruger dem i al mulig madlavning. Det er virkelig lækkert, nemt og sjovt at dyrke. Prøv selv!

Rådyrene lærte mig om jordbær.

Jordbær – de røde og elskede bær. Sidste år, midt i sensommeren, havde jeg besøg i min køkkenhave af en gruppe rådyr, der virkelig havde lyst til jordbær. Heldigvis har vi forskellig smag. De spiste hvert eneste lille blad på planten, men efterlod jordbærrene og en hel del blomster. Desuden var det ret sent på sommeren, så den mest produktive sæson for jordbærrene var slut.

Det lærte mig, at det, der var sket, var rigtig godt! Fordi planten mistede bladene, kunne den optage næring og begynde forfra til foråret med ekstra meget fart og kraft. Jeg har aldrig plukket så mange jordbær som i år, og de har aldrig været flottere. Så nu kommer saksen frem, og alle toppene ryger af.

Derefter lægger jeg et tykt lag halm over alle jordbærrene. Dels beskytter det planterne om vinteren, og dels vil blade og blomster vokse igennem halmlaget til foråret. Jordbærrene vil ikke have nogen kontakt med jorden, men bærrene bliver liggende på den tørre halm. Så rådner jordbærrene ikke og holder meget længere. Desuden er jordbærrene rene, når de skal plukkes, så man straks kan proppe dem i munden. 

Af og til er det heldigt, at vi får hjælp af naturen og dyrene, ikke?

Pizza med stil.

Jeg elsker pizza, lidt for meget og lidt for ofte. Jeg er glad for at udfordre mig selv med nye smagskombinationer, og her til aften blev det meget vellykket.

En pizza er god, når man ikke har planlagt aftensmaden særlig godt. Man åbner bare køleskabet og ser, hvad man har. Eller på denne årstid – går ud i drivhuset og ser, hvad der er modent og skal spises.

Figner har længe været en af mine absolutte yndlingsplanter. Dels fordi det er en meget taknemmelig plante at passe både sommer og vinter, dels på grund af de skønne frugter.

I aften blev det en pizza i drivhuset toppet med pebersalami, blåskimmelost, valnødder og figner. Pizza på et helt nyt niveau!

Hurtige facts om figner. Figentræet mister sine blade om efteråret og kan derfor overvintres et helt mørkt, køligt sted. Figner får ingen blomster men små bær, som udvikles til figner. Man kan tage skud af figengrene og sætte dem i vand. Så dannes der rødder, og man får på den måde flere figentræer.

I Sydeuropa kan et figentræ blive op til 10 meter højt. Figner er en art af ficus-slægten.