Top

Rebeccas drivhusliv

Følg med fra det første arbejde med jorden og helt frem til dyrkningssæsonen

Rabarberchutney – det lækreste grilltilbehør.

Visse smage og ting forbinder man med visse årstider, f.eks. hyacinter til jul, liljekonval til Mors dag og jordbær til sankthans. Og lige så selvfølgeligt er det, at jeg hele sommeren skal have Hannas lækre rabarberchutney på menuen til alle sommerens grillaftener. Jeg må lige advare – den er virkelig vanedannende! Men fantastisk og himmelsk god.

Rabarberchutney
Rabarberchutney

Desuden er mine rabarber vanvittigt store, og det her er en god måde at bruge de rabarber på, som er blevet lidt forvoksede. Rabarberne koger alligevel i stykker, og derfor betyder det ikke alverden, hvis de er lidt ”træagtige” i stokken. Her får du verdens bedste opskrift. Lav den, og du har skabt en ny uundværlig tradition!

Rabarberchutney:

500 g rabarber

2 stk. rødløg

1,5 spsk. eddike 24%

0,5 dl vand

5 dl sukker

1 tsk. stødt ingefær (tørret er fint)

1,5 spsk. karry

2 tsk. salt

1 stk. spansk rød peber

10 tørrede abrikoser

Hak rabarberne i cm lange stykker. Bland vand, eddike og sukker i en tykbundet gryde. Kog blandingen i 10 min.

Hæld resten af ingredienserne i; rødløg, abrikoser og rød peber skal være hakket, for eksempel i en mikser.

Kog det hele ved svag varme i ca. 30 min. Rør om af og til, så det ikke brænder på.

Hæld på rengjorte glas.

Chutneyen holder længe og kan også fryses ned. Den er god at servere både til grillet kød og til ost og kiks. Nogle gange laver jeg en grillsovs, hvor jeg blot blander græsk yoghurt og et par spiseskeer chutney. Så har man en vanvittigt god kold sovs som dip eller til tacoerne.

Rabarberchutney

Forår bliver til sommer.

Vinden er kølig i dag, så jeg går ind igen og tager en trøje på. Aftenerne og lyset er så smukke nu, så det føles helt utænkeligt for mig at være indendørs. Men så er det bare skønt at kunne sætte sig i drivhuset, nogle gange bare for at sidde og kigge og nyde duften af jord, tomater og blomstrende citrustræer. Andre gange for at lytte til en podcast. Men i aften får jeg selskab.

Jeg har masser af asparges i min køkkenhave og i mine bede. Lidt af et luksusproblem. Det er nemlig ikke det mindste synd for mig, at jeg er nødt til at spise asparges flere dage om ugen på denne tid af året.

Jeg synes, mine asparges bliver allermest lækre, hvis jeg koger dem hurtigt i letsaltet vand. Server med en klat smør, nyrevet parmesan og lidt presset citronsaft ovenpå. Rist et hvidløgsbrød, og spis det sammen med, så forstærkes smagene endnu mere. Det skal vi spise i aften. Asparges er min absolutte favorit i haven. Og så kan jeg nyde min aspargeshøst helt frem til sankthans.  

Drivhuset er stadig fyldt med planter, som begynder at længes udenfor. Nogle af dem skal ud i køkkenhaven, og andre skal ud i bedene. Jeg har dyrket både blomstrende og spiselige planter, og jeg blander dem gerne i bedene. Jeg synes, det giver spænding og kontraster, når rød spidskål blandes med kæmpejernurt og artiskok. Frøkenhat og bladpersille giver også en flot kontrast. Ligesom solsikkerne i samme bed som mine græskar.

I næste uge planter jeg mine kål ud. Mange af jer har spurgt, hvordan jeg klarer mig mod kålormene. Det gør jeg ikke altid. Men jeg kan i hvert fald give jer mine bedste tips til at minimere problemet. Jeg håber, du også får mulighed for at nyde de dejlige aftener, uanset om du har et drivhus eller ej.

Dyrk dine egne asparges.

I skrivende stund kan jeg nærmest se, hvordan alting vokser i køkkenhaven, ikke mindst kan jeg se mine asparges komme op af jorden! Jeg har forskellige sorter, som adskiller sig en del fra hinanden i farve og form, men også i smag. Det er helt umuligt for mig at vælge en favorit, de er allesammen lige skønne. Det bedste er, at jeg ved, jeg i år vil kunne høste asparges fra mine højbede helt frem til sankthans. At dyrke asparges er nemt at gå til. I dette indlæg får du mine bedste tips til, hvordan du får succes med at dyrke dine egne asparges, så du aldrig igen vil undvære din helt egen aspargesplante!

Dyrkningssted.

Asparges vokser bedst i sandjord med høj pH, men kan også sættes i almindelig køkkenhavejord. Det vigtige er, at jorden er veldrænet og let gennemtrængelig for rødderne. Dyrkning i højbed er faktisk at foretrække. Det skyldes, at højbede er veldrænede, og at dyrkningskasser varmer hurtigere op end jorden i det tidlige forår. Det giver en bedre start på væksten. En aspargesplante kan blive meget gammel, men man bør ikke dyrke aspargesplanter på samme sted i mere end 15–20 år. Så det anbefales at plante asparges forskellige steder, hvis du skal forynge dine planter og købe nye og flere.

Plantning.

Aspargesrødder er meget sarte og knækker let, derfor er det vigtigt, at man er omhyggelig med at udvælge stedet, og at man ikke flytter dem uden videre. Man planter aspargesrødderne i foråret, gerne tidligt. Grav rødderne ca. 20 cm ned, og sæt dem i dybe furer med ca. 40 cm afstand mellem rækkerne. Læg en næringsrig kompost i bunden, som danner en ryg, og læg derefter aspargesrødderne ned og spred dem ud som en vifte. Vand godt, og dæk derefter til med jord.

Høst.

Det første år kan du ikke høste noget, da aspargesen først skal have lov at vokse til. Det er en prøve for tålmodigheden, men meget vigtigt! Det samme gælder 2. år, men 3. år kan du høste en lille mængde. Sørg for kun at tage halvdelen af de asparges, der titter op, og høst maks. 10 dage i træk. Det fjerde år og året efter kan du høste frem til sankthans, men aldrig længere. Efter sankthans skal planterne have lov til at samle kræfter til næste år og danne top.

Held og lykke med din aspargesdyrkning!

Stiklinger – havens babyer.

Lige nu brister knopperne, og alting vokser. Jeg går her i min have og forundres over, hvordan der kan ske så meget på så kort tid. At den grå have på nogle uger bliver fuld af liv, og den grønne farve igen bliver dominerende. Det er nu, det også er en god idé at tage stiklinger, og det kan man gøre fra mange forskellige planter. I dag vil jeg fortælle lidt mere om, hvordan du selv kan tage stiklinger.

stiklinger

Stiklinger fra pelargonier er noget af det allernemmeste, men jeg plejer også at kaste mig over buksbom, rododendron, hortensia og vedbend, for at nævne nogle få. Det er en nem, billig og hurtig måde at få nye og flere planter på. Det bliver til en masse små, nye medlemmer af havefamilien, når man ser rødderne udvikle sig og en lille pind blive forvandlet til en hel busk. Som havens egne små babyer.

Man kan tage stiklinger på forskellige måder. Man kan sætte dem ned i tørvebriketter eller direkte i jorden. Hvis jeg vil have mange af en bestemt type stiklinger, stikker jeg flere ned i en potte med jord og trækker en plastikpose ud over det hele. Jeg plejer også at stikke en pilegren ned mellem stiklingerne, fordi den udsender et stof, som stimulerer roddannelsen. Det er et godt tip at huske!

Jeg bruger tørvebriketter til planter med følsomme, bløde stilke som fx pelargonier og hortensia, som let kan rådne. Jeg fylder briketten med Rootit-gel og stikker stiklingen ned i den. Gelen beskytter overfladen af stilken mod at blive angrebet af svamp, som vil få den til at rådne.

Uanset om jeg driver stiklingerne frem i jord eller i briketter, sørger jeg altid for, at de aldrig tørrer ud. Jorden skal holdes jævnt fugtig. Når man ser, at der er dannet rødder, omplanter jeg stiklingerne og klipper lidt af, så der kan dannes nye grene. Prøv det hjemme, så er jeg sikker på, du bliver afhængig af at tage flere og flere stiklinger hvert år.

Lasagnedyrkning og hvordan jeg tog sandkassen tilbage

For et år siden skrev jeg om min sandkasse, at jeg har lavet den om til et højbed nu, efter at børnene er blevet store og ikke længere leger i den. Det viste sig, at det var et vinderkoncept på alle måder. Sidste år kunne jeg nemlig høste masser af skønne kartofler, blandt meget andet! Kartoflerne var desuden næsten helt fri for jord, fordi de primært havde vokset i sandet i bunden af kassen. En ren win-win-situation!

Da jeg tog sandkassen tilbage fra mine børn, begyndte jeg at lægge vekslende lag af blade, grene, kompostjord, græsafklip og haveaffald. Det kaldes lasagnedyrkning. Efter et års tid er blandingen sunket sammen og er blevet mere og mere som jord. Efterhånden som blandingen synker, fortsætter jeg med at tilføre materiale hele efteråret og vinteren, flere lag med blade, grene, græsafklip osv.

Her i foråret, hvor jeg så småt skal begynde at dyrke i sandkassen igen, fylder jeg op med god plantejord øverst. Så har jeg noget at så eller plante mine planter i. Efterhånden vokser rødderne i dybden, hvor de finder den gode næring i den nye jord, lasagnedyrkningen har givet.

Børnene har ikke klaget en eneste gang over, at jeg har taget deres sandkasse. Derimod vil de virkelig gerne være med til at bestemme, hvad der skal dyrkes. Det har jeg ikke noget imod, fordi det betød, at jeg fik cirka 7 m2 ekstra dyrkningsareal, og for dem har det måske betydet, at de får interesse for selv at dyrke grønsager.

Har du en sandkasse, der står ubenyttet hen, så lav den om til højbed med en minimal anstrengelse. Det var et hot tip fra mig! Og hvis du er i tvivl om, hvordan du skal begynde, synes jeg, at du skal læse om, hvordan jeg startede min lasagnedyrkning!