Top

Rebeccas drivhusliv

Følg med fra det første arbejde med jorden og helt frem til dyrkningssæsonen

Asparges – de tidlige afgrøders konge!

I min have er aspargeserne vokset hurtigt de seneste uger. Jeg har høstet mange allerede, og der er intet, der overgår den luksus at spise friske, hjemmedyrkede asparges fra egen køkkenhave.

Asparges strækker sig selvsikkert op i luften, både hurtigere og højere end noget andet i køkkenhaven. Ikke så sært, at den kaldes forårets konge! Jeg håndterer den med forsigtighed og omsorg for at værne om den skønne smag.

Det er nemt at dyrke asparges, men det kræver tålmodighed, for der går nogle år, inden du kan høste. Nærmere bestemt tre år fra du har plantet den.

Man kan godt sætte asparges om foråret, så kan man med fordel købe dem i en potte. Plant aspargesen dybt i sandblandet jord. Det er vigtigt, at du graver en cirka 20 cm dyb rende, så rødderne kommer godt ned i jorden. Derefter gøder jeg med staldgødning eller hønsegødning i pilleform, inden jeg dækker grøften til igen.

Man kan også dyrke asparges i pallerammer. Fem planter i hver palleramme er tilpas. Det gør jeg, og fordelen er, at jeg får en endnu tidligere høst, end hvis de havde stået direkte i jorden. Jorden i pallerammerne bliver nemlig hurtigere opvarmet om foråret end bedene i jorden.

Det første år du sætter asparges, må du slet ikke høste noget, og heller ikke det næste år. Tredje år kan du derimod høste sparsomt. Nogle enkelte asparges, bare for at smage på dem. De kommende år kan du høste så meget, du vil, men aldrig længere frem end til Sankt Hans. De asparges, der kommer derefter, skal have lov at skyde i vejret for at samle næring til rødderne, så planten kan vokse sig større og med tiden levere endnu flere asparges til næste år.

For at kunne plukke et bundt asparges om ugen som lidt ekstra luksus til familien synes jeg, 10-12 aspargesplanter er passende.

Jeg synes, at den absolut lækreste måde at servere asparges på, er at koge dem i saltet vand, lægge dem på en tallerken og lade en klat smør smelte over dem. Server dem drysset med revet parmesan.

Støt og bind dine planter op

Alle får på et tidspunkt i livet brug for noget at støtte sig til, og hvis man har det, falder man måske slet ikke. Derfor er det så godt, hvis man er forudseende og investerer i en støtte, inden der bliver brug for det.

Eksempel på planter, der har brug for støtte:

  • Tomater
  • Pæoner
  • Bønner
  • Latyrus

Jeg dyrker altid mine tomater i spande i drivhuset. 20 liters spande er en tilpas størrelse til, at tomaterne trives. Det er dog ligegyldigt, hvor god jord jeg har købt, og hvor stor spanden er, for hvis tomaterne ikke har noget at støtte sig til, knækker de under alle omstændigheder. Jeg synes ikke altid, at det billigste og enkleste er det bedste, men i dette tilfælde med opbinding af tomater synes jeg det faktisk. Jeg bruger en opbindingsline, som jeg sætter fast i drivhustaget, enten i en krog eller i en wire. Den anden ende binder jeg fast til spandens hank. På den måde beskadiger jeg ikke tomaten eller forstyrrer rodsystemet, men tomaten får en line at klatre op ad.

Pæonerne venter ikke på at få støtte. Den skal man forberede, inden de er blevet for store, i al fald hvis man har samme type støtte som jeg. En netmønstret støtte, som jeg trykker ned over pæonen, inden den er vokset til. Hvis pæonen er blevet for stor, kan man ikke sætte denne type støtte ned over planten, så må man i stedet støtte den fra siderne. Det kan man for eksempel gøre med et almindeligt stykke bøjet metal, som man stikker ned i jorden ved siden af pæonen.

Latyrus dyrker jeg som regel i krukker på terrassen. De giver højde, duft og farve og tiltrækker en masse sommerfugle. For at latyrusserne kan komme til deres ret, har de også brug for støtte. Enten køber man færdige støtter, eller man laver sine egne, og det kan blive ret fint, synes jeg. Nu kan man købe “hatte”, som man fører bambuspinde ind i, og på den måde har man opbygget sit eget lille tårn. Enkelt og meget nemt. Disse hatte kan man for eksempel købe hos Willab Garden.

I køkkenhaven har jeg brug for støtte til ærter og bønner. Her bruger jeg armeringsnet, som jeg læner mod hinanden, så de danner et tårn. Armeringsnettets overflade og struktur gør, at planterne let kan sætte sig fast på jernet og hurtigt klatre op mod solen.

Forspiring af kartofler

Det er nemt og utrolig sjovt at dyrke kartofler, fordi de som regel giver et stort udbytte. Vidste du, at verdens største kartoffel er dyrket i England og vejede 3,76 kg? Globalt spiser vi i gennemsnit 33 kg kartofler pr. person pr. år!

Når jeg dyrker kartofler, går jeg hverken efter så store kartofler eller at dække et så stort årsforbrug af kartofler i familien. Jeg dyrker som regel mine kartofler i højbede. Uanset hvor meget eller lidt plads du har, kan du dyrke kartofler, selv i en spand på terrassen. 

Nu er det på høje tid at forspire kartoflerne. Det gør man cirka fire uger før de lægges. Når vi er kommet så langt hen på foråret, er der et trick til at sætte turbo på kartoflerne. 

Normalt lægger jeg kartoflerne i en åben æggebakke i et mørkt rum. Der må helst ikke være mere end 8-15 grader, så mit skur er perfekt. Hvis jeg desuden lægger jord i bunden af æggebakkerne, udvikler kartoflerne ikke kun spirer men også rødder, og på den måde sparer jeg nogle ugers venten længere frem i tiden og kan begynde at høste tidligere.

Når kartoflerne har fået spirer og rødder, lægger jeg dem, cirka 15 cm dybt. Gerne i rækker, så er det let at hyppe kartoflerne, når toppen begynder at komme frem, samtidig med at planten får mere plads og kan give bedre høst. 

Generelle råd til at få succes med kartoffeldyrkning:

  • Dyrk ikke kartofler samme sted mere end et år, for ellers er der større risiko for angreb af for eksempel bladsvamp og rust. (Det optimale er at rotere hvert 4. år).
  • Det er en god idé at dyrke hestebønner, majs og morgenfruer tæt på eller i samme jord som kartoflerne, det øger knoldenes modstandskraft. 
  • Kartofler trives bedst i let, sandblandet jord. 
  • Gød med en allroundgødning, inden du lægger kartoflerne, for eksempel staldgødning.
  • Hvis der er risiko for nattefrost, når du lægger kartoflerne, gør det en stor forskel, hvis du dækker dem med fiberdug. 

Hvad dyrker man i drivhuset nu?

Det er absolut ingen myte, at et drivhus forlænger dyrkningssæsonen. Her om foråret giver det et forspring og betyder, at planter, som sættes ud, så snart nattefrosten er forbi, kan høstes meget tidligere, end hvis jeg sår direkte på friland.

Jeg har en varmeventilator, som starter i kolde perioder og om natten, hvis temperaturen falder meget. Den passer sig selv ved hjælp af en termostat, og jeg har indstillet den på fire grader, så jeg behøver ikke være bekymret.

I weekenden flyttede jeg alt ud, som jeg tidligere har sået og priklet ud inden døre, for der er ikke længere plads i vaskerummet. Desuden er det godt at lade planterne akklimatisere sig fra det varme indendørsmiljø til det lidt mere skiftende drivhusmiljø, før de senere ender i køkkenhaven.

Ting, jeg senere sætter i køkkenhaven:

  • Sommerblomster
  • Kål
  • Pastinakker
  • Sukkerærter
  • Bønner
  • Agurker
  • Tomater

Lige nu sår jeg meget direkte i drivhuset. Ting, der ikke behøver så lang tid til at spire, eller som jeg vil have meget af. Også det, jeg høster efterhånden, og det, jeg vil omplante.

Eksempler er:

  • Kål
  • Græskar af alle slags
  • Latyrus
  • Salat
  • Basilikum
  • Dild

Drivhuset giver mig mange fordele i dyrkningen, og frem for alt mindre arbejde og bekymring. Jeg behøver ikke bære småplanter ud og ind, fordi jeg er bange for, at planterne fryser. Desuden bliver alt større og giver bedre udbytte. Behøver jeg sige, at jeg elsker mit drivhus?



Afgrøder udendørs i december

Jeg har vænnet mig til at have mine egne grønsager, som jeg nemt kan gå ud og høste i haven. Det betyder, at vores middage ikke behøver at være så planlagte, men jeg går ud og ser, hvad der skal høstes netop i dag. Derfor spiser vi de grønsager, der er i sæson lige nu.

I vintersæsonen er udbuddet begrænset, men det er der. Under sneen kan jeg finde kål, både grønkål og hvidkål. Jeg har også stadig nogle porrer stående i køkkenhaven. Disse afgrøder kan sagtens klare at stå ude om vinteren, selvom det er koldt. Og desuden isolerer sneen mod den koldeste vinterfrost. Jeg kan ikke dyrke nye afgrøder i køkkenhaven om vinteren, så derfor forbereder jeg det om efteråret, så der er noget at høste.

Grønkål har en central rolle på mit julebord. Enten kogt med fløde eller som en salat med granatæbler og ristede valnødder. Det sjove ved grønkål er, at det kan bruges på julebordet både som noget spiseligt og som dekoration. Fordi jeg selv har grønkål, kan jeg fråse med det i dekorationer. For eksempel sammen med en lyskæde og nogle æbler. Det ser flot ud og holder sig fint hele vinteren. Hvis du ikke selv har dyrket grønkål, kan du naturligvis dekorere med den, der kan købes i butikkerne.