Vinteren har strammet grebet om hele landet. Det er blevet stille og mørkt, og haven er gået i dvale, som den skal på denne årstid.  

Haven ligger måske gemt under et lag sne der, hvor du bor, men hos mig kan jeg se køkkenhaven, og sådan bliver det nok hele vinteren. Så er det ekstra sjovt at kunne gå ud og finde noget at høste, noget, der faktisk er liv i.  

I foråret såede jeg meget kål i drivhuset og plantede ud. Siden da har jeg høstet kål hele sommeren og efteråret og også her om vinteren. For når man lader kålens stamme stå, bliver kålen ved at vokse, så længe det er plusgrader.  

Så nu kan jeg stadig gå ud og høste min kål, som bliver ved at vokse.  

Jeg såede radiser i højbede i oktober. Jeg lod dem vokse under en fiberdug, som beskytter mod pludselig nattefrost. Radiserne er ikke særlig følsomme over for kulden. Derfor har jeg kunnet have dem i højbedet, selv når der har været frost. De vokser ikke mere, men tager ikke skade af kulden, så jeg kan stadig gå ud i køkkenhaven og hente nye afgrøder. Det er en luksus her i december måned.  

Mangold, også kaldet bladbede, og asiatisk kål er to bladfavoritter. Dem har jeg også sået i oktober direkte i højbedet og gemt under en fiberdug. Så snart det bliver minusgrader, lægger bladene sig ned og ser triste ud. Men når det bliver plusgrader, rejser de sig igen og bliver sprøde og skønne at plukke af og bruge i en salat. Jeg har mere bladgrønt i drivhuset. Ved hjælp af en ventilator kan jeg være selvforsynende 10 måneder ud af 12. Jeg kunne godt være det hele året, men jeg synes, omkostningen til opvarmning overstiger gevinsten i smag. Men jeg nyder nogle uger mere med hjemmeavlede grønsager. Derefter gætter jeg på, at vinteren har lagt sit jerngreb om min have. I den periode begynder jeg i stedet at så. Der er ikke meget, der kan stoppe mit behov for at se ting gro. I love it!  

Jeg kan allerede nu se, at jeg ikke burde skrive dette indlæg, for det er aldrig gået helt perfekt med mine tomater. Hvert år lykkes det mig 90 %, men jeg når aldrig helt 100 %. Jeg vil påstå, at jeg er drivhusekspert. At jeg er god til alt med have og dyrkning. Derfor giver jeg ikke op, før jeg kan kalde mig tomatekspert. Men der er nogle bump på vejen.

I praksis ved jeg, hvad jeg skal gøre, men det bliver alligevel ikke helt, som jeg havde forestillet mig. Jeg får altid griffelråd på nogle af mine tomater. Det er en sort plet, som betyder, at tomaten rådner nede fra stilken.

Griffelråd skyldes ujævn vanding og at planterne har fået kalciummangel. Kalciummangel viser sig straks på planterne, så det er ikke så let at justere efterfølgende. Her gælder det om at være på forkant. Med det mener jeg, at man skal have en gødning, der indeholder meget kalcium. Kalcium gør planterne i stand til at transportere næring fra rod til top.

Jeg ved nu, at jeg begyndte at gøde for sent. Griffelråd kan opstå, hvis der er for fugtig luft eller ved ujævn vanding. Jeg kunne stoppe angrebene på mine tomater ved at tilføre aske fra pejsen. En deciliter pr. plante, en gang om måneden. Det betød, at jeg ikke fik flere nye tomater med råd.

Nu klipper jeg toppen af mine tomater. Det gør jeg, fordi planten ikke skal bruge kraft på at vokse i højden, men på at få store og modne tomater, inden sæsonen er slut.

Jeg gemmer også frø nu af de sorter, der er blevet årets favoritter. Jeg tager nogle frø fra hver sort og lægger dem i en serviet, som jeg folder sammen og opbevarer et tørt og mørkt sted. De bliver til fine planter næste år.

Det er en vild luksus at kunne plukke solvarme tomater til aftensmaden. Min yndlingsmåde at spise tomater på er i skiver med mozzarella, hakket basilikum og lidt balsamicodressing og flagesalt på toppen.