Top

Rebeccas drivhusliv

Følg med fra det første arbejde med jorden og helt frem til dyrkningssæsonen

Gør det selv – påskeprojekt og kagefest

Du står måske foran nogle dovne fridage? Og måske har du desuden en græsplæne, som skal rives og nedfaldne grene, som ligger strøet rundt omkring? Tillykke! Så kan du lave noget pænt at dekorere bordet med eller måske til at hænge på døren!

Jeg har selv samlet alt det affald, jeg har fundet, og jeg har tænkt mig at lave nogle flotte ting med det. Jeg tager tynde grene og snurrer dem sammen til en lang kurv ved hjælp af ståltråd. Grenkurven kan jeg enten lægge på bordet og dekorere med løgplanter, æg og fjer, eller også kan jeg binde den sammen i hver ende og lave en krans.

Kransen dekorerer jeg på samme måde. Jeg limer udblæste æg fast ved hjælp af en limpistol. Så binder jeg blomstrende løgplanter fast med en ståltråd og sætter fjer i, som jeg bare stikker ind i kransen. Hyggeligt at lave sammen med børnene nu, hvor de ikke skal i skole, eller bare for sig selv.

Og jeg lover, at både små og store sukkergrise vil sætte pris på en skøn, svampet chokoladekage til dessert. Blød og lækker indeni med sprøde chokoladeæg som dekoration på toppen. Den bliver et hit!

Opskrift på svampet chokoladekage

  • 150 g smør
  • 1 dl mælk
  • 2 ¼ dl sukker
  • ¾ spsk. vaniljesukker               
  • ¾ dl kakao
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 3 dl mel
  • 2 æg

Glasur:

  • 40 g smør
  • 3-4 spsk. stærk kaffe
  • ¼ dl kakao
  • ¾ spsk. vaniljesukker
  • 2,5 dl flormelis

Sådan gør du:

  1. Tænd for ovnen på 175 grader. Smelt smørret. Hæld mælken ned til smørret, og lad det køle af. Pisk æg og sukker hvidt og luftigt.
  2. Bland de tørre ingredienser godt, og sigt dem ned i smør-/mælkeblandingen. Vend rundt, til du får en glat dej.
  3. Smør en form på ca. 18-20 cm i diameter. Hæld dejen i formen, og bag den i 25-30 minutter. Kagen skal føles helt bagt på toppen, men den skal dirre let, når man ryster formen. Tag den ud af ovnen, og lad den køle af.
  4. Lav imens glasuren: smelt smørret, og tilsæt de øvrige tørre ingredienser. Pisk, til den er helt glat.

Jeg lader både glasur og kage køle af, inden jeg stryger glasuren på og dekorerer med drys og chokoladeæg. Server med flødeskum. Jeg håber, I kan lide den.

I ønskes en god påske.

Ferskentræ – til gavn og glæde!

Jeg har vist dem før, men de kan godt tåle at blive vist frem igen og igen. Jeg synes nemlig, at det er fascinerende og genialt på samme tid med disse træer, gavn og glæde i en skøn kombination. Mine ferskentræer er det bedste, jeg har plantet i drivhuset, og de giver mig både frugt, skygge og noget utrolig smukt at se på!

Træerne er plantet nede i jorden for 5 år siden. Man kan ikke have så store træer i en potte, så ville de ikke trives. Jeg har ingen varme på i drivhuset om vinteren. Det er ikke nødvendigt, træerne overlever alligevel. Mine ferskner er af sorten “Pipi”, men der er mange andre sorter, som sikkert er mere hårdføre end mine, for eksempel “Frost”.

Det første, der blomstrer hos mig, er ferkentræet. Så gælder det om at tage sin lille pensel frem og agere humlebi og bestøver et stykke tid. Der er nemlig ingen bestøvere, der er vågne så tidligt på året. Hvis jeg ikke penslede alle blomsterne, ville jeg heller ikke få nogen frugt til sommer.

Jeg plantede mine træer inde i drivhuset på sydsiden. Derfor får jeg gavn af, at de beskytter andre og mere følsomme planter mod solen. Nu efter 5 år har jag ferskner i hele taget på drivhuset.

Sidste år fik jeg masser af ferskner, og jeg håber, det gentager sig i år. De er vidunderlige at spise lige fra træet eller som gratinerede, halve ferskner i ovnen med honning og valnødder, serveret med vaniljeis. Skønne sommerdrømme! Har du et frugttræ i haven, og hvilke frugter kan du ikke leve uden?

Dahlia, en fantastisk blomst.

Dahlia

Min fascination af blomster bliver større og større med årene. Hvordan kan en lille knold indeholde så stor skønhed? Kan I fortælle mig det? Dahliaer, som kan blive over halvanden meter høje på nogle måneder, fulde af de smukkeste blomster i alle mulige størrelser og farver. Højt elskede dahliaer.

Mit første møde med dahliaknolde var, da jeg en vinter legede i mine bedsteforældres lade. Der i høet lå dahlierne godt gemt for både børnebørn og kulden udenfor. Men jeg og min søster fandt dem. Vi hakkede knoldene i stykker og kogte suppe på dem alle sammen i laden, sådan som kun børn kan gøre, når de leger. Min bedstemor blev overhovedet ikke sur, jeg kan ikke engang huske, at vi nogensinde talte om det, eller at hun kommenterede det. Det er først nu 25 år senere, at jeg husker, hvad det var for knolde, vi fandt der i høet.

dahliaknolde

Nu finder jeg selv mine dahliaknolde frem fra gemmerne langt fra, hvor børnene kan finde dem. Jeg planter dem i drivhuset, for så får jeg nogle ugers forspring. Jeg bruger store spande, lægger knoldene på jorden og fylder op rundt omring med mere jord. Knoldens øjne skal vende opad, og den må ikke plantes dybt.  Ud over det stiller dahlia ikke så store krav bortset fra vand, men den skal tørre ud ind imellem.

Man kan sagtens have dahliaer stående i potten hele sommeren, men jeg planter dem ud i bedet efterhånden. Dahlia vil gerne stå i sol eller halvskygge i veldrænet jord.

Dahlia er lige så flot i buketter som på planten, og jeg plejer at plukke dem i haven og lave arrangementer med dem hele sommeren. De er utrolig smukke og står meget længe. Hvilken dahlia er din favorit?

Omplantning – hvordan og hvorfor?

Nu begynder planterne at blive store i mine såkasser. Solen stråler, og dagene bliver længere. Selvom der stadig er en kølig vind udenfor, begynder man at tro på, at det også bliver forår i år. Mit køkkenbord er fyldt med små, fine planter, og der er ved at være trængsel. Ikke kun på bordet, men det er også svært for planterne at få plads. De står tæt på et lille område, og ligesom små børn, når de vokser sig store, har planterne også brug for mere og mere plads og især at lære at stå på egne ben.

Nu skal mine planter have deres egne potter, hvor de kan stå og vokse sig store, inden de enten skal ud i køkkenhaven eller i bedene. Nogle af dem planter jeg om en gang mere. Men det fælles for alle mine planter er, at jeg altid prøver at plante om i firkantede potter. Grunden er, at man ikke er interesseret i, at rødderne bare vokser rundt og rundt, som de kan gøre i en rund potte.

Jeg vil nemlig gerne have, at rødderne vokser ind i pottens hjørne og så bliver en anelse stressede over, hvordan de skal komme væk igen. Fra hjørnet tager rodsystemet en ny retning, rødderne dannes i forskellige retninger og vokser sig hurtigt større. Det er lige det, man vil fremkalde, for en plante med et stort rodsystem kan optage mere vand og næring og på den måde give mere rigelig høst og blomstring.

Jeg bruger en god plantejord, gerne en økologisk jord til de planter, som bliver spiselige i en eller anden form. Tomaterne planter jeg dybere, end de har stået i den tidligere potte, jeg sætter bare stilken lidt dybere. Så får jeg en kraftigere tomatplante, som udvikler rødder langs hele stilken, som er under jorden. Det kan man ikke gøre med agurker, for eksempel, så ville de rådne. Forskellige planter har ganske enkelt forskellige behov. Men med firkantede potter og god jord får du held med det meste, det garanterer jeg!

Pelargonier – min absolutte yndlingsblomst!

Vindueskarme af træ, hvide, småsprossede vinduer og en blomstrende pelargonie. Gerne den lyserøde “Dronning Ingrid”. Duften når man går forbi vinduet. En duft der parfumerer rummet. Det er forår og sommer for mig!

Jeg har overvintret mine pelargonier i flere år, og jeg gør det i vores udestue. Der bliver koldt, men der er ingen frost. Om efteråret sætter jeg dem ind uden at gøre noget specielt ved dem. De får intet vand og intet ekstra lys.

Men nu! Nu tager jeg dem frem og planter dem om i ny jord. Jeg klipper dem ned, så der kun er stammen tilbage, cirka 5-10 cm, som stikker op af jorden. På den måde får jeg pelargonien til at blive busket og sætte nye grene. Derefter sætter jeg dem i vindueskarmen i køkkenet og vander dem. Ikke så meget at de er våde hele tiden, det er vigtigt, at pelargonierne tørrer ud mellem vandingerne.

Om en måneds tid begynder jeg at gøde. Det gør jeg ikke fra begyndelsen, fordi jorden også indeholder næring. Der findes gødning, som er specielt udviklet til pelargonier. Det er ikke strengt nødvendigt, men godt fordi næringen er rigtigt sammensat netop til dem.

De senere år har jeg sået pelargonier, og det er på høje tid at gøre det nu, så de kan nå at blomstre i år. Så er det let at få fat i nye, spændende sorter, som man ikke finder i butikkerne. Frøene bestilles på nettet.

Held og lykke med pelargoniedyrkningen!