Top

Rebeccas drivhusliv

Følg med fra det første arbejde med jorden og helt frem til dyrkningssæsonen

Lupiner – smukke, men problematiske

Vidste du, at lupinen er en trussel mod vores andre naturlige planter som klokkeblomst og præstekrave? De vilde blomster risikerer at blive udraderet af lupinen, så om nogle årtier bliver det måske svært at plukke syv slags engblomster, som ifølge svensk skik skal lægges under hovedpuden midsommeraften. Lupinen er nemlig en invasiv art, som truer vores biologiske mangfoldighed.

Den nordamerikanske blomsterlupin blev indført som en haveplante. Den formerer sig hurtigt og trives glimrende i vores nordiske klima, men bag det smukke ydre ligger en skjult trussel. Lupinen binder nemlig store mængder kvælstof i jorden. Så meget, at den udrydder andre vilde blomster, som ikke trives med det. Desuden er blomsterlupinen giftig for både mennesker og dyr.

2019
2022

Mange steder er man begyndt at bekæmpe lupinen og forsøge at begrænse dens fremmarch. Hvis du vil begrænse lupinerne i din nærhed, er det mest effektive at klippe dem ned flere gange om året, inden de når at danne frøkapsler. Det forhindrer lupinen i at sprede sig. Små grupper kan graves op og kasseres. Men smid dem i så fald i en beholder til brændbart affald eller invasive arter på genbrugsstationen.

Men selvfølgelig skal du nyde den smukke blomst, når du bekæmper den. Næste gang du går ud og plukker en stor buket lupiner, kan du nyde den lidt ekstra. Du gør både dig selv og naturen en tjeneste ved at plukke så mange lupiner, du kan!

Stiklinger – havens babyer.

Lige nu brister knopperne, og alting vokser. Jeg går her i min have og forundres over, hvordan der kan ske så meget på så kort tid. At den grå have på nogle uger bliver fuld af liv, og den grønne farve igen bliver dominerende. Det er nu, det også er en god idé at tage stiklinger, og det kan man gøre fra mange forskellige planter. I dag vil jeg fortælle lidt mere om, hvordan du selv kan tage stiklinger.

stiklinger

Stiklinger fra pelargonier er noget af det allernemmeste, men jeg plejer også at kaste mig over buksbom, rododendron, hortensia og vedbend, for at nævne nogle få. Det er en nem, billig og hurtig måde at få nye og flere planter på. Det bliver til en masse små, nye medlemmer af havefamilien, når man ser rødderne udvikle sig og en lille pind blive forvandlet til en hel busk. Som havens egne små babyer.

Man kan tage stiklinger på forskellige måder. Man kan sætte dem ned i tørvebriketter eller direkte i jorden. Hvis jeg vil have mange af en bestemt type stiklinger, stikker jeg flere ned i en potte med jord og trækker en plastikpose ud over det hele. Jeg plejer også at stikke en pilegren ned mellem stiklingerne, fordi den udsender et stof, som stimulerer roddannelsen. Det er et godt tip at huske!

Jeg bruger tørvebriketter til planter med følsomme, bløde stilke som fx pelargonier og hortensia, som let kan rådne. Jeg fylder briketten med Rootit-gel og stikker stiklingen ned i den. Gelen beskytter overfladen af stilken mod at blive angrebet af svamp, som vil få den til at rådne.

Uanset om jeg driver stiklingerne frem i jord eller i briketter, sørger jeg altid for, at de aldrig tørrer ud. Jorden skal holdes jævnt fugtig. Når man ser, at der er dannet rødder, omplanter jeg stiklingerne og klipper lidt af, så der kan dannes nye grene. Prøv det hjemme, så er jeg sikker på, du bliver afhængig af at tage flere og flere stiklinger hvert år.

Omplantning – hvordan og hvorfor?

Nu begynder planterne at blive store i mine såkasser. Solen stråler, og dagene bliver længere. Selvom der stadig er en kølig vind udenfor, begynder man at tro på, at det også bliver forår i år. Mit køkkenbord er fyldt med små, fine planter, og der er ved at være trængsel. Ikke kun på bordet, men det er også svært for planterne at få plads. De står tæt på et lille område, og ligesom små børn, når de vokser sig store, har planterne også brug for mere og mere plads og især at lære at stå på egne ben.

Nu skal mine planter have deres egne potter, hvor de kan stå og vokse sig store, inden de enten skal ud i køkkenhaven eller i bedene. Nogle af dem planter jeg om en gang mere. Men det fælles for alle mine planter er, at jeg altid prøver at plante om i firkantede potter. Grunden er, at man ikke er interesseret i, at rødderne bare vokser rundt og rundt, som de kan gøre i en rund potte.

Jeg vil nemlig gerne have, at rødderne vokser ind i pottens hjørne og så bliver en anelse stressede over, hvordan de skal komme væk igen. Fra hjørnet tager rodsystemet en ny retning, rødderne dannes i forskellige retninger og vokser sig hurtigt større. Det er lige det, man vil fremkalde, for en plante med et stort rodsystem kan optage mere vand og næring og på den måde give mere rigelig høst og blomstring.

Jeg bruger en god plantejord, gerne en økologisk jord til de planter, som bliver spiselige i en eller anden form. Tomaterne planter jeg dybere, end de har stået i den tidligere potte, jeg sætter bare stilken lidt dybere. Så får jeg en kraftigere tomatplante, som udvikler rødder langs hele stilken, som er under jorden. Det kan man ikke gøre med agurker, for eksempel, så ville de rådne. Forskellige planter har ganske enkelt forskellige behov. Men med firkantede potter og god jord får du held med det meste, det garanterer jeg!

Få tomatplanter på 8 uger.

Har du sået dine tomater? Jeg gør det i dag. Andre år har jeg været alt for tidligt på den. Det er måske også tidligt i år, men det er alligevel meget senere for mig end normalt. Konsekvenserne af at så for tidligt har været, at mine planter er blevet lange og ranglede, fordi det har været for koldt i drivhuset til at plante dem ud.

Hvis man har et drivhus, synes jeg, tomater er en af de planter, man bare skal have. Det er relativt nemt at dyrke tomater og kræver ikke så meget viden, men de giver alligevel rigeligt udbytte. Det er bedst at så tomater i såjord eller i tørvebriketter. Jorden holdes bedst fugtig i et minidrivhus eller med en plastikpose over potten.

Jeg omplanter mine tomater to gange, før jeg placererem i en stor potte, som de skal stå i hele sommeren. Man skal have planter i flere forskellige potter, fordi rødderne skal udvikle sig så meget som muligt for at kunne optage meget vand og næring, hvilket senere gavner produktionen af tomater. Det er nemlig godt for en plantes rødder at vokse ind i pottens kant. Så tror de, at der er begrænset plads og næring, og på den måde tvinges de til hurtigt at søge en anden retning for at finde vand og næring der. På den måde får man et stort rodsystem, og det er det, der er meningen.

Det er vigtigt, at man lidt efter lidt begynder at gøde sine tomater. Og det er endnu vigtigere at have en virkelig god jord fra starten, som opfylder de krav, en tomat har for at kunne udvikle sig. Jeg plejer at købe en virkelig god økologisk jord. Når tomaterne så har stået i den cirka en måned, tilsætter jeg gødning med jævne mellemrum. Jeg bruger flittigt aske og hønsegødning i pilleform som tomatgødning i sommermånederne. Det blander jeg i jorden med ca. 3 ugers mellemrum, og det har mine tomater det virkelig godt med. Hvis man dyrker i potte eller spand, skal man regne med, at en tomat skal bruge ca. 20 liter jord pr. plante.

Cirka 8 uger fra såning er tomaterne store nok til at blive flyttet ud. Derfor er det ikke for sent at så tomater, hvis du ikke allerede har gjort det. Der går yderligere nogle uger, før man kan begynde at høste sine tomater, men de er ventetiden værd.

Vi er ikke færdige med at tale om tomater for i år, men jeg opfordrer jer til at begynde at så tomaterne nu. De er uundværlige i mit drivhus.

Dyrkningstunnel – en gave fra himlen

Vinteren har sluppet sit greb mange steder, og nogle steder blev det slet ikke vinter i år! Temperaturen er dog lav og vinden isnende kold, og man kan ikke begynde at dyrke noget i drivhuset endnu, selvom man gerne vil… Men man kan faktisk snyde lidt og starte allerede nu ved at tilføre lidt varme. Sidste år begyndte jeg at bruge en dyrkningstunnel med varmedug, og det er noget af det bedste, jeg har anskaffet.

Dyrkningstunnel med varmedug

En dyrkningstunnel beskytter mine planter mod angreb fra skadedyr, vildt, kraftig regn, frost m.m., og den giver mine planter et bedre dyrkningsklima.  Varmedugen i bunden af tunnelen betyder, at den jord, jeg har sået i, altid er varm, selvom det er koldt udenfor. Selve teltet betyder desuden, at varmen holder sig der, hvor man ønsker, hvilket er omkring planterne og potten. På den måde får jeg mulighed for at begynde at dyrke meget tidligt i drivhuset, og frem for alt optager det ikke plads inden døre, for som I ved, er plads altid en mangelvare.

Når man bor på koldere breddegrader end jeg, varer det flere måneder, inden man kan begynde at sætte planter ud og plante om, men hvis man skal nå at få gode afgrøder, er det vigtigt at komme i gang med dyrkningen så tidligt som muligt. Derfor er denne tunnel med varmedug en stor hjælp, når man vil have det maksimale udbytte at det, man dyrker.

Hvordan går det hos dig, er du kommet i gang med at dyrke i en dyrkningstunnel eller på andre måder? Hvilken dyrkningszone bor du i?

Har du overvejet at købe en dyrkningstunnel? Her finder du Willab Gardens sortiment af forskellige dyrkningstunneler både med og uden varme!