Endelig er det tid til at så tomaterne, der skal være kongen over alle i drivhuset. Er tomater ikke et must i ethvert drivhus? Intet smager så godt, og intet giver så stort udbytte med en forholdsvis lille arbejdsindsats.

I efteråret dyrkede jeg nogle superlækre tomater. Jeg tog nogle frø ud på et stykke papir, som jeg har opbevaret vinteren over. Nu skal de frem og ned i jorden. Jeg lægger papiret ud på fugtet såjord og dækker det med jord. Så stiller jeg det i vindueskarmen under plantebelysning, og så er det bare at vente.

Hvis man vil gøre det endnu nemmere, skærer man en skive tomat. Lægger skiven i en potte med såjord, dækker med jord, og efter nogle uger har du små tomatplanter. Dæk potten med en plastikpose med hul i, så den danner et lille drivhus. Børn synes, det her er sjovt, så det er en god måde at involvere dem på.

Som jeg tidligere har fortalt, er belysningen vigtig. Hvis planterne ikke får lys nok, bliver de høje og ranglede. En tilpas belysning er cirka 15-20 cm over de små planter, som skal være belyst cirka 14-16 timer i døgnet.

Det er vigtigt at omplante sine tomater flere gange til en dybere og større potte, efterhånden som de vokser. Når du sætter planten dybere end før i jorden, vil tomatens stamme, som nu er under jorden, udvikle rødder, så den får et større rodnet. Det gavner hele plantens fortsatte vækst og giver et bedre udbytte.

Jeg finder frøposer overalt. Om foråret bliver jeg ofte utålmodig for at komme i gang med at så, og for at kunne beherske mig køber jeg en masse frø. Om efteråret er der ofte udsalg på frøposer, så da skal jeg også have nogle. Første gang jeg sår, bruger jeg kun den halve pose, fordi jeg vil kunne så igen nogle uger senere og på den måde forlænge høsttiden. Men når der er gået nogle uger, har jeg selvfølgelig glemt, hvor jeg lagde mine halve frøposer, så jeg køber nye igen.

Kender du det? Det er lidt flovt, men jeg bliver nødt til at indrømme det. I vinterens løb har jeg ledt efter frøposer og samlet dem sammen. Det viste sig, at jeg havde flere hundrede! Så før jeg køber nye frø, vil jeg se, om jeg allerede har alle dem, jeg skal bruge. Frøene kan med tiden miste deres grokraft, men man kan nemt se, om frøet er godt nok til at så.

Testen udføres på følgende måde:

1. Fyld et glas med vand.
2. Hæld frøene i, og lad dem stå i vandet i 10 minutter.

Efter ti minutter er nogle frø sunket ned på bunden af vandglasset, mens andre stadig flyder ovenpå. Dem, der synker til bunds, er stadig fyldt med grokraft. De frø, der stadig flyder, er bare en tom skal, som ikke kommer til at spire. Efter testen skal frøene sås, så gennemfør testen i forbindelse med, at du skal så.

Hel og lykke med din såning i år!

Det er vidunderligt at så et frø og se det vokse! Måske er det, fordi det afspejler livet men i rekordfart. At se noget, der er så småt og nærmest ingenting, få mulighed for at blomstre og nå sit fulde potentiale, når det får omsorg og de rigtige forudsætninger. Det kræver selvfølgelig tid, men hvis du virkelig vil, skal det nok lykkes.

Det med at give de rette forudsætninger kan være afgørende for, hvordan plantens fremtid bliver. De første uger eller måneder er de vigtigste i plantens liv. Den skal bruge jord, vand, ilt og næring. Men noget, der også er vigtigt, er lys! Det er med til at give en mere kompakt og kraftig plante. Derfor er det ikke nok med det lys, solen giver.

Planter, som får for lidt lys, bliver lange og ranglede. De vokser helt enkelt i højden for at komme tættere på lyset. Hvis planterne bliver lange og tynde, risikerer man, at de knækker, når du flytter dem udenfor. En form for plantebelysning er derfor en klog investering, så al den tid, du bruger på planterne, ikke er forgæves.

Jeg anbefaler en LED-belysning til planterne. Nysåede planter har brug for cirka 16 timers belysning pr. døgn. Derfor er en LED-belysning billigere i drift end en højtryksnatriumpære. LED er lidt dyrere i indkøb, men det tjener du ind på driften.

Der findes forskellige typer belysning, men det bedste er at have en, der er beregnet til dyrkning og har et lys, der indeholder et fuldt farvespektrum. Der er brug for en blanding af både rødt, hvidt og blåt lys for at give de små planter de rette forudsætninger. Du kan finde god plantebelysning hos Willab Garden.

Jeg synes, plantearmaturer er gode til frøsåede planter. De oplyser et større område end en enkelt pære. Belysningen skal være cirka 15 cm over det øverste blad for at give optimal belysning.

Hold da op, hvor jeg savner grønt! Sikkert fordi det er en mangelvare i januar. Jeg vil have grønt på mine gåture, grønt at dyrke og grønt at spise. Derfor vil jeg give jer mine bedste tips til, hvordan du dyrker ærteskud i vindueskarmen.

Jeg kan mærke, at jeg bliver tiltrukket af mosbeklædte granskove på mine gåture. I ved, de gamle skove, som er så indhyllet i mos, at de ligner blødt vat. Men jeg har også mere lyst end nogensinde til at dyrke ting. At se de grønne skud bryde den sorte jordskorpe. Grønne blade, der kæmper for at få lys og for at leve.

Spiseligt grønt er også uundværligt. Det pifter et hvilket som helst kedeligt stykke smørrebrød op. Desuden er det supernemt at dyrke grønt i køkkenvinduet nu!

Dyrk ærteskud:

1. Køb en pakke gule, tørrede ærter.

2. Læg dem i blød i en skål natten over. Tag en såbeholder (en plastbakke, der har været is eller vindruer i), fyld 2 cm jord i og hæld ærterne ud på jorden.

3. Vand og dæk med plastfilm, som du prikker huller i, så der kan komme luft ind.

4. Efter nogle dage begynder du at se små skud. Bliv ved at holde jorden fugtig, men fjern plastfilmen.

5. Høst, når skuddene er cirka 6-7 cm lange. Så smager de bedst. Klip skuddene af cirka 1 cm fra ærten, så kan du høste en gang mere om en uges tid.

Tænk, at der findes noget, der er både billigt, lækkert og grønt! Det er en lille, ekstra hverdagsluksus.