Dyrkning Arkiv - Side 3 af 13 - Rebeccas drivhusliv

6 november, 2020

Belysning – ikke så svært, som man skulle tro

Har I nogen gange oplevet den der følelse af, at »det her lærer jeg aldrig«? At noget virker så svært og indviklet, at man ikke engang gider at gøre forsøget? Sådan har jeg det ind imellem! Jeg er nok temmelig dovent anlagt med hensyn til at beskæftige mig med teknisk information, men aldrig når det handler om fysisk arbejde.

Belysning var en af de ting, der føltes som et uoverstigeligt bjerg for mig, men jeg tvang mig selv til at gå ind i det og lærte, at det faktisk slet ikke var så svært. Jeg er godt klar over, at jeg kun lige har tilegnet mig det basale, men det kan jeg klare mig længe på.

Alt efter hvad man vil opnå med sine planter, skal man bruge forskelligt lys.

Det er muligt at købe pærer med forskelligt lys, men også LED-armaturer med alle farveskalaer. På den måde har man en lampe til forskellige sæsoner og behov. LED-pærer er supergode og billige i drift, men koster lidt mere at købe. Jeg synes dog, at de er prisen værd, når jeg tænker på, hvor mange år jeg kan have glæde af deres lys. https://www.willabgarden.dk/produkt/dyrkningsarmatur-quattro/3917-1278

Hvis du ikke har brug for et så stort belysningsarmatur, kan du købe pærer med forskellige lysfarver. Så vælger du farve ud fra, hvad du vil opnå med dine planter, f.eks. overvintring eller fremdrivning. Herunder finder du en beskrivelse af, hvad de forskellige lysfarver gør for planterne!

Varmt hvidt lys
Velegnet til planter i indendørs miljøer, som er placeret mørkt og derfor har behov for ekstra belysning. Med denne type belysning vokser planterne langsomt. Cirka 12 timers belysning om dagen.

Blåt lys
Blåt eller koldt hvidt lys anvendes til planter, som opbevares koldt og skal hvile hen over vinteren, for eksempel middelhavsplanter, fuchsia og pelargonier. Temperaturer omkring 10 grader plejer at være passende, og i så fald kan man regne med cirka 10 timers lys på planterne. Hvis man har 12 grader, kan man regne med 12 timers belysning osv.

Varmt rødt lys
Kan bruges til planter, som du gerne vil have til at vokse og/eller blomstre hurtigt. Pæren er velegnet til fremdrivning af planter i forsæsonen. Det varme, røde lys indeholder også hvidt og blåt lys for at optimere væksten.

16 oktober, 2020

Græskar –et klart efterårstegn!

Kyllinger, midsommerstang, nisse og græskar. Det er åbenlyse ting, som vi forbinder med forskellige sæsoner og højtider. Visse ting kan man bare ikke undvære på bestemte årstider, og sådan har jeg det med græskar. Jeg er helt vild med de grå oglidt anderledes græskar. Det er selvfølgelig flot med de orange, men der er jo mange andre.

Sidste år købte jeg et flot spisegræskar i supermarkedet. Det lå ved hoveddøren hele efteråret, og da det var tid til at fjerne græskarret og erstatte det med noget mere julet, skar jeg det over og gemte frøene til foråret. De blev opbevaret vinteren over i en serviet i viktualierummet, hvor der er køligt. I foråret trykkede jeg frøene ned i jorden i de potter, der stod i drivhuset, og plantede planterne ud i slutningen af maj. Siden da har de stået i køkkenhaven i det hjørne, hvor jeg samler løv og græsafklip, altså min kompost. Jeg plantede dem der imellem blade og grene, og der har de stået og passet sig selv og vokset sig store. Det er gået virkelig godt i år.

Nu var det blevet tid til at høste, inden frosten kommer. De kan godt nok stå nogle uger mere, men nu vil jeg pynte op på trappen og i drivhuset.Jeg skærer græskarrene af planten og skyller jorden af.

Det er supernemtat dyrke sine egne græskar, og børnene synes, det er virkelig sjovt. Husk at gemme nogle frø til næste år fra de sorter, du bedst kan lide.

For nogle år siden malede jeg græskar. Det er en sjov detalje på et bord og noget, som både små og storesynes er sjovt. Desuden er det meget sikrere end at udhule dem til lys, så hvis man har små hjælpere med, er det et godt og hyggeligt efterårsprojekt til halloween.

13 oktober, 2020

Efterårshøst

Den skønne, klare luft trænger dybt ned i lungerne, og de er næsten ved at sprænges, når jeg tager et dybt åndedrag. Jeg holder vejret, for jeg vil ikke gå glip af et eneste sekund. Jeg vil gerne sætte tiden i stå, når jeg står her på havegangen. Jeg ser ud over en køkkenhave, som bugner af et væld af grønsager. Den spæde, lysegrønne farve har ændret sig til en mattere, mørkegrøn nuance. Det er tydeligt, at efteråret er kommet. Frostnætterne banker på, og jeg ved, at jeg skal høste det sidste, inden kulden ødelægger bønner, salat og majs.

Jeg lader kålen stå, både grønkål og rødkål. Blomkålen kan blive stående lidt længere, den høster jeg efterhånden, som jeg får brug for den. Det samme gælder palmekålen. Det er virkelig skønt at kunne gå ud i december måned og høste i køkkenhaven. Så vil jeg virkelig gerne have noget, jeg kan tage med ind.

Jeg har høstet alle tomaterne i drivhuset, både grønne og røde, og planterne er klippet ned. Det samme gælder peberfrugterne. Jeg er helt ærligt træt af, at de falder sammen og visner ned, så jeg klipper dem ned og smider dem væk, før det sker.

Det er ikke svært at lave gode salater. Jeg elsker bønner, og dem kan jeg plukke masser af hver dag nu. Når høsten er ved at være slut, gælder det om virkelig at nyde det. Kogte rødbeder med bønner, gedeost, peber, flagesalt og honning er en skøn salat.

Det samme gælder tomater og mozzarella. Det holder på smagen af sommer helt ind i oktober. Dryp med balsamico og drys basilikum over. Det er en smagskombination, der er som balsam for sjælen.

Godt nok er en del af afgrøderne høstet nu, men der er stadig meget tilbage og faktisk en hel del, som jeg såede for nogle uger siden, som stadig vokser. For eksempel min asiatiske kål. Så høsten er ikke helt slut i køkkenhaven. Der er stadig masser af kål og porrer, og jeg har faktisk sået en del spinat og asiatisk kål, som jeg håber, jeg kan nå at høste som bladgrønt, hvis det trækker ud med vinteren, og den er mild.

9 oktober, 2020

Såbedet – en favorit hele året rundt.

At dyrkningssæsonen skulle være slut nu, er faktisk ikke rigtigt, og i hvert fald slet ikke, hvis man har et drivhus. September måned er den optimale måned til at så frø udendørs, da det er fugtigt, og jorden stadig er varm. Dagene er forhåbentlig lune, hvilket giver god vækst. Præcis samme klima kan man have i drivhuset, bare flere måneder senere, end det er muligt udendørs. Derfor er drivhuset så fantastisk, og det gælder især såbedet, som giver masser af dyrkningsflade.

Lige nu sår jeg dild og forskellige typer kål, som jeg bruger som pluksalat, og man kan også sagtens så for eksempel spinat og bladbede. Jeg kan høste salat og bladgrønt helt frem til jul uden at have varme i drivhuset.

Såbedet fås til alle drivhusmodeller. Det er ca. 10 cm dybt og lige så langt som drivhusets gavl eller langside, alt efter hvad man vælger. I bunden af såbedet lægger jeg en kapillærmåtte, som I kan se her.

Derefter hælder jeg frisk jord ud på kapillærmåtten. Jorden skifter jeg, hver gang jeg sår nyt, så den altid er næringsrig. I jorden sår jeg mine frø efter anvisningerne på posen, og så sørger jeg for at holde jorden fugtig.

Hvis der kommer kolde perioder om natten, kan man dække bedet med bobleplast. Så kan der være frost i drivhuset i kortere perioder, uden at frøene tager skade. Når man lægger bobleplast ovenpå, holder det på varmen fra jorden. På den måde får de såede frø ikke frost, men fortsætter med at vokse, så snart temperaturen i drivhuset stiger.

Såbedet er nok det tilbehør i drivhuset, som jeg er allermest glad for, og jeg ville slet ikke kunne undvære det. Jeg har så meget glæde og gavn af såbedet hele året rundt, ikke kun som dyrkningsareal, men også som frasætningsplads, plantebord og serveringsbord.

2 oktober, 2020

Efterårsløg.

Nu begynder havens farvepragt at falme. Den bliver stadig mere gul og brun, og snart visner den helt og viser sig ikke igen før til foråret. Der er noget vemodigt og trist ved det, som jeg egentlig slet ikke kan se nogen skønhed i. Mørke og bidende vind er ikke lige min kop te. Derfor nægter jeg at opgive farverne, men gør alt, hvad jeg kan, for at få blomstringen til næste sæson i gang så tidligt som muligt!

Det kan jeg gøre nu ved at botanisere i alle de mange efterårsløg, som hænger i poser på lange rækker i butikkerne og med deres farver tiltrækker min opmærksomhed præcis som slikposer. Indholdet i de her poser er dog alt andet end unyttigt og selvfølgelig ikke til at spise. Til gengæld gør det underværker for øjet og skaber håb for sjælen.

Nu planter jeg forårsløg i en masse kurve og potter, som så får lov at stå i drivhuset og vente på, at forårssolen skal komme og opvarme jorden. Så vil løgene begynde at vokse, og blomstring og farver kommer hurtigere i gang, end hvis de var gravet ned i bedet.

En god regel, når man sætter løg, er at kigge på løgenes størrelse. Man skal grave løget 3x dets størrelse ned. Det vil sige, at hvis løget er 3 cm, skal man lægge det 9 cm dybt. Det fungerer helt fint at plante løgene i almindelig plantejord, men jeg strøer også lidt benmel, som er god gødning til løgplanter. Det fremmer blomstringen til foråret.

Lasagneplantning kalder man det, når man blander forskellige løgsorter i en og samme potte. De største løg plantes dybest og derefter de mindre løg længere oppe. Man lægger dem simpelthen lagvis ligesom i en lasagne. På den måde får man en lang blomstring med sine løgbeplantninger. F.eks. perlehyacinter, som blomstrer tidligt, og derefter tulipaner og prydløg, som blomstrer senere. Det er en blomstring lige efter min smag.

Selv om du ikke har et drivhus, som jeg har, kan du naturligvis stadig forberede potter her i efteråret. Lad potterne stå mod en sydvendt væg hele vinteren, så vil de varmende solstråler sætte gang i løgene, når de opvarmer husfacaden og dermed også de potter, der står op ad den.