Jeg vender tilbage til nogle ting i bloggen år efter år. Blandt andet mine ferskentræer. For der er intet så skønt, som når jeg om foråret kan opleve havens første blomstring af hundredvis af helt eventyrlige rosa blomster i drivhuset. De praktisk talt eksploderer fra den ene dag til den anden.

Den ene dag er der ikke en eneste, og dagen efter er der fyldt med dem.

Jeg kan plukke 50-60 solmodne ferskner fra disse to træer, som jeg har espalieret op i drivhuset for 5-6 år siden. De er plantet ned i jorden, for de ville ikke trives i en potte. Rødderne har brug for meget mere plads for at kunne søge ned i jorden og uden for drivhuset.

Nu er træerne selvforsynende med vand, men de første tre år vandede jeg lidt.

Normalt ville humlebier og bier bestøve blomsterne, men de er ikke vågnet så tidligt, så jeg må selv gøre det med en pensel, så blomsterne rent faktisk bliver til ferskner. Det overså jeg det første år, og da lærte jeg, at jeg må hjælpe lidt til.

Desuden udfylder træerne en vigtig funktion.

De giver skygge i drivhuset, så jeg ikke har brug for gardiner i de varmeste sommermåneder.

Træerne optager nærmest ikke nogen plads, men de er til utrolig stor glæde og gavn. Når man espalierer et træ op, skal man være omhyggelig med at klippe. Du skal ikke være bange for at beskadige træet, bare klip løs. Så længe du ikke klipper i grundstammen, sker der ikke noget. Jeg klipper mine træer hele sæsonen, hver eneste uge klipper jeg skud af, og gerne inden de bliver træede.

Så bestem dig for en form og hold dig slavisk til den, så skal det nok blive flot.

Mine ferskentræer er af sorten “Pipi”, men der findes mange andre ferskner, f.eks. er “Frost” en favorit hos mange. Plant træerne i en virkelig god plantejord for at give dem en god start.

I sidste uge faldt jeg tilfældigt ind hos en tomatavler, Benny, som driver og ejer TåstarpsTomaten. Uendelige drivhuse og en helt ubeskrivelig duft. Sommer er nok det ord, jeg vil bruge for at komme følelsen så nær som muligt. Humlebier summede om ørerne på mig, og tomaterne stod i fuld blomst. Der var fugtigt, og jeg fik en overvældende fornemmelse af at fylde lungerne med varm, fugtig sommerluft.

Det fik mig til at længes endnu mere efter snart at have mine egne tomater i drivhuset, og jeg blev meget inspireret til at prøve sorter, jeg ikke har haft før.

Avleren har 65.000 tomatplanter i sine drivhuse. Over 70 forskellige sorter.

Pludselig følte jeg mig jeg lidt som en lille hobby-haveejer med middelmådige resultater.

Mine 10 planter og 5 sorter blegner helt i sammenligning.

Men det er ikke kun antallet af planter og sorter, der adskiller denne avler og mig. Alle tomater i dette drivhus står i vulkansten og ikke i jord, og man poder tomatplanter af forskellige sorter på en anden moderplante, som er stærktvoksende og robust. Denne moderplante skærer man af i 10 cm højde, og derefter poder man andre sorter på. Det giver en mere robust plante.

Alle planter er fremavlede i stenuld og senere plantet ned i vulkanstenene. Det giver rødderne mere ilt, end hvis planten stod i kompakt jord. Tomatplanterne dråbevandes ovenfra, og planterne får flydende gødning.

Humlebier summede rundt i hele drivhuset og bestøvede alle de små, gule tomatplanter. Uden humlebier ville der ikke være nogen tomater. Så vigtige er alle bestøvere. Derfor er det så vigtigt, at vi passer godt på de små hjælpere i vores haver og drivhuse. 

Nu, jeg var der, måtte jeg jo også spørge Benny, hvilke tomatsorter han holdt mest af, hvis han kun måtte vælge to.

Svaret kom hurtigt.

Conchita og Volantis lød svaret prompte.

Tak til Benny, fordi vi måtte kigge ind og se, hvordan en professionel arbejder, og se din passion for at værne om gode råvarer og miljøet på samme tid.

Vinteren har strammet grebet, men lyset kommer tilbage og minder om, at det bliver forår igen.  

I år har vinteren været mere mørk, stille og trist end normalt. Jeg savner så meget af det, der før har været normalt. Som familie og venner. Sport og andre aktiviteter, der er aflyst, og en del af arbejdet foregår hjemme. Derfor griber man ekstra meget ud efter det, som giver glæde i livet lige nu. Og hvis der er noget, der giver håb, er det frøleverancerne til butikken. Disse farvestrålende blikfang, som tiltrækker sig opmærksomhed. Jeg kan i lang tid stå og overveje, tænke, læse og drømme om, hvad jeg skal dyrke i år. Det er svært at vælge, og det ender altid med mere, end jeg havde tænkt mig. Men i år vil jeg prøve at begrænse mig og sænke kravene lidt.  

Men jeg vil fortælle om nogle af mine favoritter og et par nyheder.  

Spiseligt: 

Kål – er en favorit, som jeg har dyrket i mange år, ikke kun for den gode smag, men også fordi den er utrolig flot at blande med blomster i bedene. Derfor vælger jeg gerne en rød eller lilla kål som et spændende indslag i bedet.  

Græskar – I efteråret, når det er er ved at være slut med de fleste andre ting i køkkenhaven, liver græskarrene stadig op. De kan bruges til superlækre supper. Men jeg vil især bruge disse smukke, grågrønne græskar til dekoration på trappen og i huset.  

Bøftomat – Tomater skal jeg bare have. I mange år har jeg dyrket små cherrytomater. Men jeg må indrømme, at disse store bøftomater er blevet en ny favorit. De er både lækre i salater, i skiver på grillen og som tomatsauce.  

Blomstrende:  

Valmue –  En ny favorit i min have. Ikke kun på grund af de utroligt smukke blomster, som kan bruges, som de er. Men også på grund af de fine frøkapsler, der kan bruges som evighedsblomster.  

Petunia – Har du aldrig sået petunia og hængepetunia, så gør det i år. De er utrolig taknemmelige og lette at dyrke.  Jeg planter dem ofte ud i staudebedet som bunddække. Det kvæler ukrudtet og sparer mig for en masse kedeligt arbejde.  

Vild gulerod – Rigt blomstrende, som jeg bruger i buketter og kranse. Står utrolig længe i blomst, og med lidt held og en mild vinter kan den måske endda blomstre igen det følgende år.  

Nyhed: 

Løvemund – Næppe en nyhed, men jeg har ikke set denne farve før, `Lipstick Silver`. Løvemund er en nostalgisk blomst for mig. Min mormors bede var fyldt med løvemund, som blev plukket af små barnehænder og stod og pyntede på køkkenbordet hele sommeren.  

Quinoa – Har jeg aldrig dyrket før, men det ser ud til at være meget nemt, og man får meget ud af få planter. Kræver minimalt dyrkningskendskab. Så på stedet, vand og høst. Man tørrer quinoaen og ryster frøene ud af kapslerne. Koges og bruges i salat eller for eksempel frikadeller. 

Jeg elsker at starte forfra. At få en chance til. At gøre det om og gøre det rigtigt, at blive bedre end sidste gang. Sådan vil jeg leve, både i det store og i det små. Blive lidt skarpere og prøve at gøre tingene bedre.  

Sådan er det med dyrkning. Det er gået galt for mig så mange gange, fordi jeg ikke har været tålmodig og ventet med ting. For eksempel ventet, til dagene er lange nok til, at planterne kan vokse sig store og kraftige. I stedet bliver de tynde og ranglede, og jeg ender med at starte forfra, fordi planterne knækker og ligger hen ad jorden. Eller som de gange, hvor jeg har sået for tidligt og ender med ikke at have plads til alle planterne inde i drivhuset. Så har jeg planet dem ud, og alle de små planter er frosset ihjel.  

Men uanset hvad kan jeg snart ikke vente længere med så småt at begynde at så. For nogle planter er det desuden det helt rigtige tidspunkt at så nu. 

Når der skal sås i januar, kommer jeg ikke udenom tre ting:  

• Artiskokker 
• Chili  
• Kæmpeverbena 

Jeg sår som regel i såjord. Forskellen på såjord og almindelig jord er, at såjorden er blandet med sand og ikke indeholder kraftig næring.  

Almindelig jord indeholder langtidsvirkende næring og bliver derfor kraftig efter nogle uger, når jorden bliver våd, og gødningen opløses i jorden. I starten ser spirerne ud til at have det fint, men efterhånden som jorden bliver mere og mere gødet, bliver det for meget for de små planters fine rødder, som bliver brændt af, og planten dør – som på billedet. Der såede jeg i almindelig jord (røde planter) og i såjord (grønne planter). 

Såjord indeholder sand. Sandet gør jorden mere porøs, så der kommer mere ilt til de små, fine rødder. Det nedsætter risikoen for, at planterne rådner. Såjord holder ikke på fugten 

som almindelig jord, så pas på, at den ikke tørrer ud. Såjord er næringsfattig, så når planterne bliver større og skal plantes om, skal man plante i almindelig jord, som indeholder næring. Så bliver planterne hurtigt store og stærke.