
Det er nemt at dyrke i et såbed, og det er noget, jeg er meget glad for. Jeg fik mit såbed samtidig med, at jeg købte drivhuset. Dengang kunne jeg ikke forestille mig, hvor meget jeg ville bruge det, og desuden hele året. Jeg dyrker nemlig også vintergrønt, som familien kan høste de fleste af årets måneder.
På denne årstid sår jeg det, der skal plantes ud i køkkenhaven, og blomsterne til bedene. Når faren for nattefrost er drevet over, og jeg kan plante dem ud i haven, sår jeg en frisk forsyning i såbedene igen.
Det, jeg sår hele sommeren for at kunne hente friskt grønt hver dag, er det følgende:
- Basilikum
- Salat
- Dild
- Persille


Om efteråret udskifter jeg jorden og sår de ting, der kan klare kolde nætter og frost. På den måde kan jeg endda hente salat fra drivhuset juleaften, selvom jeg ikke har varme på. Dagtemperaturen i drivhuset bliver tilstrækkeligt høj til, at planterne vokser, og det påvirker dem ikke, at det bliver koldt og måske endda frost om natten.
Her er eksempler på, hvad jeg sår efterår og vinter:
- Kål
- Spinat
- Asiatisk kål
Såbedet er lige så langt som drivhusets ene side. Enten køber man et såbed tilpasset til drivhusets gavlbredde eller til drivhusets langside. Man kan også udmærket eftermontere et såbed, hvis man ikke har købt det med fra starten.
Jeg lægger en kapillærmåtte https://www.willabgarden.se/sok/?q=kapill%C3%A4rmatta i bunden af såbedet, og ovenpå fylder jeg op med god plantejord. Kapillærmåtten binder vandet og sørger for, at jorden bliver liggende på plads.
Ud over selve drivhuset er dette helt klart mit bedste køb!
