
Jordbær – de røde og elskede bær. Sidste år, midt i sensommeren, havde jeg besøg i min køkkenhave af en gruppe rådyr, der virkelig havde lyst til jordbær. Heldigvis har vi forskellig smag. De spiste hvert eneste lille blad på planten, men efterlod jordbærrene og en hel del blomster. Desuden var det ret sent på sommeren, så den mest produktive sæson for jordbærrene var slut.
Det lærte mig, at det, der var sket, var rigtig godt! Fordi planten mistede bladene, kunne den optage næring og begynde forfra til foråret med ekstra meget fart og kraft. Jeg har aldrig plukket så mange jordbær som i år, og de har aldrig været flottere. Så nu kommer saksen frem, og alle toppene ryger af.


Derefter lægger jeg et tykt lag halm over alle jordbærrene. Dels beskytter det planterne om vinteren, og dels vil blade og blomster vokse igennem halmlaget til foråret. Jordbærrene vil ikke have nogen kontakt med jorden, men bærrene bliver liggende på den tørre halm. Så rådner jordbærrene ikke og holder meget længere. Desuden er jordbærrene rene, når de skal plukkes, så man straks kan proppe dem i munden.
Af og til er det heldigt, at vi får hjælp af naturen og dyrene, ikke?
