Marts måned. Endelig, siger jeg. Jeg har det svært med februar, som jeg synes er en hård måned. Jeg går og ser på alt det, der skal gøres i haven og drivhuset, som skal gøres rent og ordnes. Mine overvintrede planter, som står i potter i udestuen, begynder at komme med nogle blege, grønne skud, som rækker sig forsigtigt op mod lyset for at nå den smule sollys, der kommer ind i rummet om dagen.

Men nu er det på tide at vække pelargonierne, som har haft deres lange vinterdvale.

I efteråret satte jeg pelargonierne ind, præcis som de har stået hele sommeren, i samme potte og samme jord. Jeg har stillet dem et frostfrit sted og har bare ladet dem være. Ingen vand eller puslen om dem.

Men nu vil jeg tage mig af pelargonierne og vække dem til live til en ny, kommende sæson, som jeg håber vil give masser af blomstring og glæde.

1: Klip pelargonierne ned, så der kun er ca. 5-10 cm høje stammer tilbage.

2: Slå den gamle, tørre jord af rodsystemet.

3: Plant i en god, næringsrig blomsterjord. Der findes speciel jord til pelargonier, som har en perfekt sammensætning til at give planterne optimal trivsel.

4: Stil dem lyst ved stuetemperatur.

5: Vand dem. Men lad planterne tørre ud ind imellem, så de ikke konstant står i våd jord.

Efter en måneds tid kan man begynde at gøde. Det gør jeg med langtidsvirkende pinde, som jeg trykker ned i jorden. Så holder pelargonierne længe. Men man kan også vande dem med flydende gødning.

Når risikoen for nattefrost er overstået, stiller jeg pelargonierne ud i drivhuset, men der er nogle måneder til.

Mange steder har vinteren ikke sluppet sit tag. Men lyset begynder at vende tilbage lidt efter lidt og giver håb om, at det går den rigtige vej.  

Når livet gik mig imod, og dagene var mørke, sagde min mormor altid til mig “Rebecca, det bliver altid forår igen!” 

Det var en dårlig trøst for et knust teenagehjerte. Men nu husker jeg på ordene igen, og i dag forstår jeg dem på en anden måde. Det er ord, der giver håb, for det bliver faktisk altid forår igen.  

Om ikke i år så til næste år – der kommer forhåbentlig lysere og lettere tider igen.  

Men jeg vil i al fald prøve at lokke foråret frem så hurtigt som muligt. Det gør jeg på den hurtigste og mest effektive måde ved at købe en stor favnfuld tulipaner og sætte dem i en vase.  

Det giver mig omgående forår!  

Her får du 3 tips, så tulipanerne kan holde så længe som muligt.  

• Skær et stykke af tulipanstilken af med en skarp kniv, inden du sætter dem i vasen. Det er forbudt at bruge saks eller beskæresaks! Det presser stilkene sammen, så vandet har sværere ved at trænge op i blomsten. Det er det, der sker, når man ser tulipaner, der tørrer i knoppen.  

• Lad tulipanerne stå i papiret i cirka en time og suge vand. Tulipaner i butikker har tit ligget uden vand, og så bliver de hurtigt slappe og trætte. Men et nyt snit, koldt vand og støtte fra papir eller en avis betyder, at de hurtigt bliver spændstige og sprøde igen.  

• Stil buketten køligt om natten. Måske i køleskabet eller ude på trappen, hvis der er frostfrit. Så holder buketten dobbelt så længe. Varmen får tulipanerne til at blomstre og vokse i en rasende fart. Hvis de får lov at stå køligt, får man glæde af dem i længere tid.  

Der er ikke meget, der overgår lyden af en buket tulipaner. Det er den skønneste lyd, jeg kan forestille mig. Når stilkene gnider mod hinanden, den knitrende, skarpe lyd, det giver, fører mig 20 år tilbage i tiden, da jeg arbejdede på et gartneri og gik og passede tusindvis af tulipaner. Skønne tider.  

Jeg lægger mange løg i haven om efteråret, Her er tulipaner et must. Det varer ikke længe, før jeg kan gå rundt og nyde disse primadonnaer, som lyser op med deres smukke farver og pynter i bedene, inden sommerens frodighed tager over.  

– For det bliver jo altid forår igen.  

Åh, hvor har jeg gået og ventet længselsfuldt på, at knopperne skulle springe ud i deres fantastiske blomsterpragt! Nu er ventetiden endelig ovre, og hele haven står allersmukkest lige nu. Det gælder i hvert fald min have. Valmue, pæon og hvid okseøje, blandet med salvie og løjtnantshjerte. At binde blomsterne op og støtte dem er et must nu, hvor blomsterkronen er sprunget ud og blevet tung. Jeg bukker armeringsnet, som vi har klippet ud i mindre stykker, og sætter dem ned i jorden omkring de planter, der har brug for støtte.

Humlen skal have hjælp til at få fat, for at den kan sætte sig fast og klatre videre op ad espalieret, og det giver jeg den ved at bore nogle skruer ind i stolpen og trække en tråd mellem skruerne. Klatrerosen binder jeg op ved hjælp af strips, rosen bliver tung og vokser vildt, så den har brug for styring.

Jeg har altid drømt om en romantisk have, hvor blomstrende og spiselige planter kan blandes i en skøn symbiose. Jeg kan godt lide de gamle sorter, som er hårdføre og velafprøvede igennem generationer. Men til mors dag var jeg nødt til at give mig selv en blomst i gave, som jeg har drømt om i lang tid.  Fruesko, eller haveorkidé, som den også kaldes. Den vokser vildt i Midtsverige, gerne i en skov, hvor den får fugt og skygge fra træerne, så jeg er usikker på, om den vil trives i min have. Men i skyggen af drivhuset og i det fugtige klima under mine hosta vil jeg i hvert fald gøre forsøget.

Man er jo nødt til at satse for at vinde, og nogen gange skal man turde risikere et nederlag. Det kan jo ikke gå andet end galt, og så kan man altid prøve igen på en anden måde i stedet!

I Sverige har vi en tradition, som vi kalder midsommer. Det er en tradition, der umuligt kan opfattes som normal opførsel, medmindre man har oplevet den fra barnsben. Kort fortalt så fejrer man, at dagen er længst på denne tid af året, og man hylder lyset og solen. Man hylder væksten og et vellykket dyrkningsår. Der er gjort fund, som tyder på, at man fejrede midsommer allerede i 300-tallet. Dengang dansede man på kirkegårdene og lavede spektakler over det hele. Den tradition har gudskelov ændret sig noget, men der er stadig en del, man kan undre sig over. Som at vi danser rundt om en midsommerstang og hopper som en frø. Spiser al den mad, vi kan finde, i en salig blanding, og topper med snaps og lagkage. Eller sidder udenfor, selv om det regner og er koldt, bare fordi det hører sig til. 

Men nogle dele af denne tradition er jeg virkelig vild med. Som at pynte håret med en krans af blomster. Eller at plukke 7 slags blomster og så drømme om den, man bliver gift med. I år vil der være meget, der IKKE er som det plejer til midsommer. Vi vil ikke kunne samles i store selskaber, som vi ellers plejer, og vi vil ikke kunne danse sammen på broen, men er nødt til at holde afstand. Derfor bliver det så meget vigtigere for mig at holde de traditioner i hævd, der faktisk kan gennemføres. For eksempel midsommerkransen.

Derfor vil jeg i dette blogindlæg vise, hvor let man kan lave en blomsterkrans. En blomsterkrans kan bruges til mange flere lejligheder end bare midsommer. Så gem dette indlæg, og brug det næste gang, du fejrer fødselsdag, for at gøre lidt ekstra ud af det. Men jeg synes, at du skal følge det allerede nu.

Du kan bruge hvilke blomster som helst, men for at få en holdbar krans er det bedst at vælge blomster, som ser smukke ud, når de tørrer. Gerne nogen, der blomstrer småt, så ser det mindre bastant ud.

Midsommerkrans

Du skal bruge:

Blomster

Tyk ståltråd som skelet

Tynd ståltråd til at binde med.

Saks/beskærersaks

Sådan gør du:

Form kransens skelet med den grove ståltråd. Lav et øje i den ene ende, så man kan binde den sammen senere.

Lav små buketter af blomster og grønt. Bind en buket fast, og sæt den næste på, så stilkene efterhånden skjules.

Fyld på med flere små buketter, indtil du har nået den ønskede størrelse. Bind kransen sammen.