Der er få planter, som i den grad sender mig tilbage til barndommen, som pelargonier. Duften sender mig direkte tilbage til min mormors veranda. De hvide blondegardiner mod vindueskarmene af marmor gav en fin kontrast mellem blødt og hårdt, og der på de vindueskarme stod pelargonierne.
Jeg kan huske, at min mormor havde et skema over, hvordan hun passede sine pelargonier i årets løb, og at pasningen i høj grad afhang af årstiden. Da jeg var barn, syntes jeg, det var en kedelig plante, gammelkoneagtig og umoderne. Hvor er det godt, man kan ændre mening. Nu elsker jeg mine pelargonier lige så højt, som min mormor elskede sine. Desuden har jeg et skema over, hvordan de skal passes hele året.
Nu skal pelargonierne beskæres og vækkes til live efter vinterdvalen, og jeg sørger samtidig for at tage stiklinger. De grønne skud, der har kæmpet sig frem i vinterens løb, klipper jeg nu af til 7-10 cm lange stiklinger, og jeg fjerner alle skud bortset fra de øverste.
Jeg sætter stiklingen halvvejs ned i jord eller tørvebriketter – jeg foretrækker det sidste. Jeg mener, at stiklinger hurtigere udvikler rødder, når jeg bruger briketter. Desuden letter det arbejdet, når jeg skal omplante stiklingerne til større potter. Der er mindre risiko for, at jeg beskadiger rødderne, og jeg kan tydeligt se, når rødderne har vokset sig store og snor sig omkring briketten.
Når jeg omplanter mine pelargonier, bruger jeg en velgødet plantejord eller pelargoniejord. Så får pelargonierne både de rigtige næringsstoffer og den rette struktur på jorden, så de trives bedst muligt.
Andre plantetyper, som du kan tage stiklinger af på samme måde er:
- Lavendel
- Buksbom
- Hortensia
- Kæmpeverbena
- Paletblad
Hvis du aldrig har taget stiklinger før, synes jeg, du skal gøre et forsøg med pelargonier. Det er nemt og supersjovt at se dem udvikle sig.
Skriv et svar