Drivhuset er lige ved at revne, jeg har stadig så mange planter derinde, fordi jeg ikke helt stoler på vejret. Måske er det ikke slut med frostnætter endnu. Erfaringerne fra tidligere år har sat sig i mig, og jeg vil ikke miste mine flotte dahliaplanter, som jeg har drevet frem i drivhuset de sidste måneder.
Dahlia er en utroligt taknemmelig plante. Jeg har et solrigt og tørt bed, hvor der ikke er meget, der kan trives. Men dahlierne kan. Tiden bliver nok lidt kortere for hver blomst, når den står i fuld sol fra morgen til aften. Men det gør mig ikke så meget, når det nu er den plante, der ser ud til at trives bedst på det særlige sted.
Jeg har haft dahliaknoldene i en spand med plantejord siden marts måned. Knoldene skal være plantet yderligt i spanden, og derefter har de fået lov at vokse sig store i drivhuset, som jeg har holdt frostfrit i hele sæsonen. Ulempen ved at dyrke sine dahlier frem i drivhuset er, at de ikke bliver udsat for vind. Det betyder, at planterne bliver mere sarte og skrøbelige, når de senere kommer ud i blæsten, og derfor er det nødvendigt at støtte dem. Når du planter dine dahlier, så sørg for, at de ikke kommer til at stå dybere, end de gjorde før. Hæld vand i hullet, inden du fylder det til igen, så kan planterna klare sig, selv om der ikke kommer regn i en uges tid.
Glem ikke at plukke af dahlierne og lave flotte buketter, de står så flot indenfor. Det her er sådan en magisk årstid, synes jeg, når man kan gå ud i haven og hente både pæoner, løjtnantshjerte og dahlier ind. Det er ren luksus!
Til efteråret må man ikke glemme at grave løgene op, inden vinteren melder sin ankomst. Men det tager vi sammen, når den tid kommer. Lige nu vil vi ikke skænke efteråret en tanke, men bare være til stede i denne smukke, blomstrende tid.
Skriv et svar