Her i Norden varierer klimaet meget afhængig af, hvor man bor. Nogle steder er der nok allerede nattefrost, andre steder ikke. Men én ting er sikker, og det er, at vinteren om ikke så længe kommer til os alle. Visse ting skal ordnes for at beskytte drivhuset, inden vinteren kommer. Hos Willab Garden kalder vi det at vintersikre sit drivhus. Nedenfor forklarer jeg, hvad man bør gøre.

*Hvis man har automatiske vinduesåbnere med åbningspatron, skal patronen tages ind og opbevares frostfrit. Ellers risikerer man, at væsken i patronen fryser og bliver ødelagt.

*Automatiske vinduesåbnere skal sikres ved, at man spænder en kraftig snor eller en strip rundt om dem, så vinduet ikke kan blæse op ved en eventuel storm.

*Åbningsbare vinduer i tag og vægge skal låses med en møtrik, så vinduet ikke kan blæse op ved en eventuel storm.

*Sørg for at nedløbsrør og tagrender er tømt for nedfaldent løv, så nedløbsrørene ikke frostsprænges, hvis vand bliver stående i rørene og udvider sig ved minusgrader.

*Sne skal skrabes ned fra drivhusets tag. Drivhusene kan IKKE tåle, at der ligger sne på taget. Man risikerer, at glasset bliver knust, eller at profilkonstruktionen giver efter.

Hvis der skulle komme store mængder sne på kort tid, kan man sætte en støtte fra gulv til tagryg for at holde tagryggen oppe og nedsætte risikoen for, at den bliver bøjet på grund af vægten af sneen. Men det er vigtigt at huske, at garantien ikke gælder, hvis huset kollapser, fordi der har været sne på taget.  Så støtten betyder ikke, at man kan undlade at rense taget.

• Sørg for, at dørene er lukkede og låst ved eventuelle storme. Ellers risikerer man, at døren bliver revet op, og der opstår undertryk inde i drivhuset. Hvis det sker, kan ruderne blive trykket ud fra konstruktionen og gå i stykker.

Jeg håber ikke, I blev skræmt som drivhusejere, men blev mindet om at passe på jeres fine hus og komme ulykken i forkøbet.

Held og lykke!

Høsttiden er virkelig skøn. Der er skruet helt op for farver og smag, og alt er bare fantastisk. Men nu nærmer hviletiden sig, og jeg synes både, den er dejlig, men også tom og lidt trist. Planterne begynder at visne ned, og det varer ikke længe, før alt det grønne er væk i haven.

Nu har jeg i princippet tømt køkkenhaven for alt det, jeg har dyrket.

Det er ikke svært at lave en luksusmiddag med hjemmedyrkede grønsager. Masser af artiskokker, majs og rødbeder. Fennikel, gulerødder, kål og porrer.

Listen er lang, og det er fantastisk. Jeg begynder allerede nu at tænke over næste års dyrkningssæson.  Men først skal jeg trappe ned med havearbejdet og slappe lidt af. Bemærk, at jeg skrev “trappe ned”, hvilket betyder, at der stadig bliver daglige besøg i haven en måneds tid mere.

Foråret virker en evighed væk, og det er nu heller ikke fordi jeg er begyndt at længes efter det. Men jeg ved, at den følelse kommer og indfinder sig i hele min krop og alle mine sanser, når først vinteren er over os. Derfor kan det være ekstra skønt at vide, at foråret kommer tidligere end normalt hos mig i drivhuset. Ventetiden bliver ikke helt så lang, når jeg kan se, at tulipanerne begynder at bryde igennem jordskorpen allerede i februar, hvis jeg er heldig.

Man kan få de skønneste blandinger, som er supervelegnede til potter. Men man kan også blande dem sådan, som man bedst selv kan lide.

Det er nemt at plante løg på den måde. For at blomstringen skal holde længe, kan man skifte mellem for eksempel tulipaner, perlehyacinter og alium.  De største løg dybest og de mindre ovenover.  På den måde kan man få en potte, som blomstrer længe, og som ændrer sig med tiden.

Almindelig blomsterjord er fint at bruge. Hvis man vil gøre lidt ekstra for løgene, kan man strø lidt benmel over, det giver ekstra kraft.

Jeg overvintrer potten i drivhuset og vander den sparsomt i vintermånederne. Når det så bliver varmere i drivhuset, begynder løgene at spire og blomstre. Meget tidligere end udenfor i bedene.

Naturen er helt fantastisk til at skabe strukturer, farve og form. Alle mulige og umulige udseender!

Men ind imellem må man hjælpe naturen lidt på vej ved at forædle og forfine.

Jeg har to meget smukke japansk løn i potter på min terrasse. De er på alle måder skønne, men jeg vil gerne have en bredere og mere spændende form. Derfor hænger jeg sten på, der tynger visse grene ned, så de former træet i bredden, så det ikke bare vokser opad.

Jeg klipper blade og grene af midt i træet, så jeg får en mere luftig stamme. Jeg synes, det ser bedre ud på den måde.

I år har jeg været drivhusejer i fire år. Der er sket meget i den tid, og jeg har lært meget. Mange frø er groet, og en masse grønsager er høstet.

Der er visse ting, jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg skulle bygge drivhus nu. Som for eksempel at bygge et større. Jeg kunne sagtens fylde nogle kvadratmeter mere med planter.

Men det meste er jeg utrolig tilfreds med. Som at jeg valgte et sort i stedet for hvidt, når man tager i betragtning, hvor kedeligt jeg synes det er at gøre rent, og hvor utrolig snavset der bliver i et drivhus, som bruges flittigt af både store og små.

Men det, jeg nok er mest stolt over, er, at vi fra starten tænkte på at forberede det til mine to ferskentræer, som jeg har espalieret op langs glasset.

Jeg har fået mange spørgsmål om, hvordan jeg har gjort, når jeg har espalieret, og svaret er enkelt. Klip brutalt meget!
Træerne skal være plantet i jorden, så rødderne har mulighed for at vokse ud og brede sig.

Derefter spænder man liner ud i det mønster, man ønsker, at træet skal have. Grenene, der ligger ved en line, ledes den vej, og de andre grene klipper jeg af. Så venter jeg på, at der kommer skud på et passende sted, som jeg så leder ud ad en tom line, og sådan fortsætter jeg.

Det er et tidskrævende arbejde, men virkelig sjovt, når man ser, hvordan det efterhånden tager form.
Klip, klip og klip. Vent, led skud ud, og bind op. Det er vejen til en vellykket espaliering af ferskentræer.

Min sort hedder ”pipi” og er utrolig lækker.