Jeg sidder i haven, ser på mit drivhus og nyder den klare luft. Det er efterår og det kan mærkes. Mørket er begyndt at falde på og tæppet om mine skuldre ligger som et varmt lag, der beskytter mod aftenduggen. Aftenerne er blevet kortere og køligere og snart sidder jeg ikke længere i haven uden for drivhuset men inde i drivhuset med levende lys, for at finde ro.

Jeg har været drivhusejer i otte år. Det føles som var det i går da jeg stod der og monterede de sidste glas på drivhuset og mit hjerte var fuldt af forventning. Og mere dyrkningsglæde og optimisme end man skulle tro var muligt.
Dyrkningsglæden og optimismen er stadig intakt og jeg har elsket mit drivhus igennem alle årstider, år efter år. Og det vil jeg blive ved med. Jeg vil blive ved med at dyrke og jeg vil bevare optimismen og forhåbentlig kunne sprede dyrkningsglæden ud, men nu er tiden inde til at sætte punktum for min blogaktivitet. I det mindste et stykke tid.
Jeg vil prøve at dele min viden, mine fiaskoer og erfaringer på andre måder. Jeg ved ikke præcis hvordan, hvor eller hvornår. Jeg ved bare at tiden er inde til at afslutte dette kapitel og når man lukker en dør, eller midlertidigt trækker den til, åbnes sandsynligvis en anden. Det håber jeg i hvert fald!
Tak til alle jer, der har fulgt mig, som har kigget forbi bloggen, kommenteret og inspireret!
Vi ses på Instagram, hvis I har lyst – @rebecca_stromblad, på Willab Gardens Instagram – @willabgardendk, eller på min og Hannas Facebookside – Willab Gardens podcast – Hanna och Rebeccas trädgårdsliv.
De bedste hilsener og kram,